Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befæstning; først efterat det endnu mere paatrængende, nødvendige
Anlæg af en Hovedstation for Marinen paa Horten (fra 1825 af) var
fremmet, kom i Begyndelsen af Kong Oscars Regeringstid Raden til
Kaholmene. Paa den sydligste af disse er da bleven anlagt endeel
større og mindre Batterier efter det Princip, som i Fortificationskonsten
gjaldt for det bedste førend den Revolution, som Pantserbatterierne
have fremkaldt. Det officielle Fællesnavn for alle disse
Fæstningsanlæg er »Oscarsborg«, men ligesom man aldrig har kunnet vænne
sig til at ombytte det gamle Navn Horten med det nye
»Carljohans-værn«, saaledes vil Navnet »Kaholmen« formodentlig heller ikke saa
let lade sig fortrænge.
Paa Nordsiden af den sydlige 0, der hvor den ved en Bro
forenes med den nordlige, som afgiver Plads for Commandantbolig m. m.,
er Landingspladsen, behersket af et mindre Batteri, hvorfra en Gang
fører op til Hovedfortet. Fra Søen seer dette ikke synderlig
imponerende ud, men «saasnart man kommer op under dets Mure, faaer
man et heelt andet Indtryk af de vældige Graasteensmure, de dybe
Grave og de mørke Kanonmundinger. Stærkest er naturligviis Fortet
befæstet mod Syd. Derhos har man søgt ved Forsænkninger at
umuliggjøre Seiladsen for store Skibe i det Løb af Sundet, som ligger
mellem Kaholmen og Fastlandets vestre Side, for at kunne concentrere
alle Kræfter paa Forsvaret af det østre Løb. Søndenfor Hovedfortet
ligge to mindre kassematterede Batterier, der staae i Forbindelse med dette.
Omliggende Høider ville imidlertid kunne beherske disse
Fæstningsværker. Vistnok vil Fjenden, selv med de største Vanskeligheder,
neppe kunne bringe Kanoner op paa den nærliggende Haaø eller paa
Hudrumslandet (den høie Halvø vestfor Kaholmen mellem
Drammens-fjorden og den egentlige Christianiafjord), men ved Landgangen søndenfor
Drøbak vil han derimod sandsynligviis have lettere ved at sætte sig i
Besiddelse af farlige Angrebspunkter. Man har derfor senere udarbeidet
en ny Plan til Christianiaijordens Forsvar, nemlig ved Hjelp af Batterier
paa Horten, ved Moss og paa den mellem disse Steder liggende Bas tø,
ligesom det ogsaa har været paa Tale at flytte Flaadens Hovedstation
fra Horten til en Havn indenfor Drøbakssundet. Men videre end til
Tale er det da heller ikke kommet.
Viberodden ved Egersund paa Jæderen,
Sydfor den brede og dybe Stavangerfjord strækker sig Jæderen,
en smal Kyststrækning, der med Rette kan henregnes til Norges mest
eiendommelige Egne. Navnet, afledet af Oldsprogets jaöarr, betyder
en Strimmel eller en Bord, og Ordet bruges endnu i Norge som
Appellativ til at betegne Kanten af det vævede Tøi.
Man kan i flere Henseender sammenligne Jæderen med de
ublideste Egne af den jydske Kyst. Ligesom der savnes ganske Skov,
skjøndt Egnen, hvad de mange store Trærødder, der jævnligt opgraves,
noksom vise, i Fortiden har havt en rig Trævæxt. Og medens den
norske Kyst ellers paa faa Undtagelser nær er omgivet med en
saa-kaldet Skjærgaard, en sammenhængende Række Smaaøer og
Klippeholme, hører Jæderen til de Egne, hvor Vesterhavet bryder sine Bølger
lige mod selve Fastlandet, uden at det som andetsteds danner Fjorde
og Indsnit i dette.
Men skjøndt Jæderen saaledes bliver et mindre behageligt
Opholdssted for den, der er vant til blidere Egne, idet Klimatet
naturligviis maa være barskt og raat, er denne Landstrækning ingenlunde
blottet for Hjelpekilder, og Folkemængden (henved 40,000 Mennesker)
forholdsviis ikke ubetydelig. Thi ikke alene have Indbyggerne den
allerbekvemmeste Leilighed til Deeltagelse i det rige Sildefiskeri,
der nu foregaaer ved den norske Vestkyst, ligesom i Middelalderen i
Øresund og senere under Bohuslen, men en solidere Velstandskilde
frembyder deres Jordbund. Det usædvanligt flade Jæderland er nemlig
en af de bedre Kornegné i Norge, og vil, naar det bliver Gjenstand
for omhyggeligere Dyrkning, rimeligviis endog blive af de bedste. Siden
ogsaa i Norge Forstvæsenet har begyndt at gjøre sig gjeldende, er
tillige Træplantning, navnlig af den villige Baandpil, ikke uden Held forsøgt.
Jæderens eneste By er Eger sund, et Ladested med omtrent
2000 Indbyggere, der har en af de faa gode Havne i denne Egn,
dannet ved den nærliggende Egerø. Om Byen, i hvis Nærhed det
Punkt ligger, som vor Tegning forestiller, er naturligviis ikke Meget at
sige. For sin Skjønhed kan den ikke roses. Man har om den en
Anekdote, der er bleveu til et Slags Ordsprog i Norge. Da man
i nemlig paa Storthinget i 1815 stredes om, hvor »Norges Bank*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
