Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde anlægges, og næsten enhver Byrepræsentant havde nogle Ord
at sige for at anbefale sin Hjemstad, reiste sig Egersundsegnens
Repræsentant, den djærve og dygtige Sorenskriver Hans Nansen (en
Efterkommer af sin berømte Navne, Kjøbenhavns Borgemester i
Frederik 111*8 Dage), og gjorde en brat Ende paa disse tidsspildende
Debatter, idet han med stor Værdighed udtalte de Ord: »Jeg
fremsætter herved Forslag om, at Bankens Sæde bliver Egersund, det
er en kjøn lille By, og der boer jeg«.
I Egersund fødtes 1545 en Mand, som i den norske Afdeling af
Fællesliteraturen indtager en Plads, svarende til Anders Sørensen
Vedels i den danske, nemlig Peder Claussøn, Snorres fortjente
Oversætter og Forfatter af den første i Trykken udgivne Beskrivelse
af Norge (f 1614). Han tilbragte sine Dage i Un dal s Præstegjeld
(nær Mandal), hvor hans Billede endnu hænger i Kirken. Herr Peder,
hvis literaire Virksomhed bliver saameget mærkeligere, naar man
betænker, at han neppe nogensinde har studeret ved noget Universitet,
er ei alene bekjendt som den første danskskrivende Forfatter i Norge
af nogen større Betydenhed, men ogsaa som en usædvanlig nidkjær
Præst, der med stor Kraft virkede for Udryddelsen af alle katholske
Levninger og Befæstelsen af det lutherske Reformationsværk. I Sagnet
lever derfor hans Minde klart som Faas. Hans Levnetshistorie
frera-byder i det Hele et for de Tider usædvanligt rigt Stof til en
interessant tidsbilledlig Biographi.
Husqvarna Geværfabrik ved Jönköping.
Det er med ikke ubetydelige Opoffrelser, at det svenske Folk
har anlagt sine Jernveie, men Samfærdselsmidlerne trængte Aar for
Aar i en stigende Grad til en saadan Forbedring, for at de rige Gaver,
som ere lagte i den svenske Jordbund, ikke skulde blive halvdøde
Capitaler; Landets Indre gjemte mangfoldige Emner af baade ældre
og yngre Dannelse, men Førselen fra Findestedet til en eller anden
Havn og Handelsplads kostede mangen Gang en større Sum, end
Emnet kunde bære; de lange Stambaner have derfor næsten gjort
Sverigs centrale Landskaber til nye Egne, som det baade for Nyttens
og Fornøielsens Skyld i en tidligere ukjendt Grad lønner sig at gjeste.
Ved Jönköping, der ligger ved den stormende Wetterns sydlige
Spids, forbindes den sydlige Stambane med den vestlige (ved Falköping),
og til en Begyndelse ruller man langs en deels naturlig deels konstig
Skrænt tæt ved Søbredden, men hævet over dens Overflade i en Høide
af flere hundrede Fod. Og fra denne Strækning er det, at den Reisende
kaster et videbegjerligt Blik tilvenstre, hvor Taberg kneiser med sin
Top paa over tusinde Fod, mærkelig især derved, at dens
Graasteens-gneis er gjennemtrukket med magnetisk Malm, der holder omtrent
treogtredive Procent Jern. Lidt længere fremme skimtes Husqvarna
Geværfabrik. Den er anlagt i Kong Carl XI’s Dage (1680), men
i [Aaret 1757 gaaet over til en Privatmand, Overdirecteur
Ehren-preus, hvem det skylder sit nuværende, høit anseete Navn. Et
Krudtværk dreves i forrige Aarhundrede nær ved Geværfabriken for Statens
Regning, men er senere flyttet til Husby i Dalarne. I retvinklede
Kvarterer ligge Fabrikarbeidernes Boliger; en heel Befolkning voxer
op, for i kommende Slægtled at færdes som sine Fædre med Hammer
og Tang, Skruer og Tapper, Stempler og Svinghjul; fra Vuggen af
gjøres de fortrolige med Tilberedelsen af de mange Mordvaaben, der
skulle bringe Død og Fordærvelse, men som dog middelbart arbeide i
Tjeneste for de menneskelige Samfunds høieste Formaal; thi i al vor
Idræt paa Jorden var der jo ingen Mening, naar ikke Fremtiden i det
Væsentlige var det Samme som Fremskridt, selv om Krudt og Kugler
maae til for at sprænge Trinene opad og altid opad paa Livets Veie.
Det er kun Naturen, der altid bliver uforandret, hvorledes den end
vexler; medens derfor Menneskenes Vilkaar og Tanker blive nye,
Samfundets Higen og Tragten forandres, saa ville dog ogsaa hine
Strømme, der i springende Fossefald kaste sig ned mod Husqvarnas
travle Virksomhed, vedblive at skinne i Rammen af det lokkende Dyb
som de skinne idag, uden at deres Sølvbræmme straaler det mindste
stærkere eller svagere. Det betydeligste af Fossefaldene ved Factoriet
selv er 70 Fod høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
