Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Blik fra Odinshøi.
l)e tre Natnrskjønheder, der udmærke £t sjællandsk Landskab
— Skov, Sø og frodige Marker — findes saa ofte forenede i Øens
nordøstlige Deel, at de kunne betegnes som denne Egns Trekløver.
Men paa Nordkysten, navnlig i Hellebæksegnen og lidt nordfor
Fisker-leiet Aalsgaarde, hæve sig ogsaa høie Skrænter, hvorved en fjerde
Factor kommer til; ligesom nu Fiirkløveret er en Sjeldenhed, saaledes
skal man vanskeligt hertillands finde en skjønnere Forening af
Bestanddele til at forlyste Øiet, end her. En Udflugt fra Helsingør fører
derfor gjerne ad den herlige Vei gjennem det venlige Hellebæk og
det maleriske Aalsgaarde op til Odinshøi, hvor man har Fiirklø veret
fra første Haand.
Naar man har vendt det nævnte Fiskerleie Ryggen, udbreder der
sig for Øiet Sandmarker, som tilhøire naae lige ned til Sundet, medens
de tilvenstre indesluttes af Skrænter. Bakker med talrige Buskvæxter
og Træer tiltage stadigt, indtil de naae deres Toppunkt i Odinshøi.
Det koster lidt Møie at komme op paa Aalsgaardes Himmalaya, men
er Opstigningen end efter vore Forhold noget steil, lønner Udbyttet
dog tilfulde Anstrengelsen; thi de enkelte Partier, ved hvilke man hele
Veien har frydet sig, deels paa den svenske Kyst, deels paa Gefions 0,
samle sig nu til et heelt Panorama. Man overraskes strax ved det
svimlende Dyb, der aabner sig for Ens Fødder, om hvilket man bedst
faaer et Begreb, naar man søger Hvile for at nyde Udsigten ved
Høiens Rand — den Udsigt, som Konstneren har fremstillet paa
Billedet. Det blaae Sund, hvor man hele Tiden saae enkelte Seilere
tumle sig, kan ofte i faa Øieblikke ganske skifte Ydre, og saavidt Øiet
naaer, bedækkes med Skibe af alle Størrelser, hvorved det kommer til
at ligne en svømmende By. Til dette prægtige Skue bliver man let
Vidne, naar Vinden pludseligt springer om, da i saa Tilfælde et Par
hundrede Seilere ikke er noget Særsyn. — Men Egnen indbyder til en
Vandring, og lad denne være langsmed Skrænten. Her møder Øiet
strax Skovene, der strække sig ned til Marienlyst og næsten gaae i
Eet med Kronborgs Grønnehave, medens det gamle Slot, som Cerberus,
vogter Indgangen til Sundet og seer over til sin Broder Kärnan.
Nordfor Helsingborg hæver Sophiero sig med sine fire Taarne, medens
Kulla Gunnarstorp træder prægtigt frem i Landskabet, der stadigt
bliver høiere og høiere, indtil det taarner sig op i Kullen, hvis
Forbjerg Kullaberg skyder de mægtige Arme frem, der mod Syd beskylles
af Sundets rolige Bølger, medens Kattegats oprørte Vande brydes
mod Nordsiden.
Foretrækker man at lægge Veien mod Nord, da udbrede sig
stadigt for Ens Fødder de skovklædte Skrænter, og en Fjerdingvei
sydfor Hornbæk slaaer Løvværket endog Bro over Veien, der her paa
begge Sider omkrandses af Hornbæk-Plantagen. Trænger Øiet til Hvile,
efter at have svævet over den solbeskinnede Sø, behøver man blot at
gjøre omkring og gaae halvhundrede Skridt ind i Landet; her
befinder man sig da mellem kornrige Marker, der tilsidst ganske
indesluttes af Skoven.
Tirsbæk ved Yeile.
JVa Bakkerne i Engom Sogn flyder Tirsbækken gjennem
deilige Skovstrækninger og grønne Marker ud i Veile Fjord, en Miils
Vei Øst for Veile By. Bækkens Navn er gaaet over paa den nærliggende
Hovedgaard, Tirsbæk, der fra den Tid, da man har de første
Efterretninger om den, Aar 1401, og indtil omtrent 1740, eiedes af hæderlige
danske Adelsslægter; ved det førstnævnte Aarstal nævnes saaledes en
Dyre som Eier, senere gik den efterhaanden over til Lunger, Brysker,
Biller og Rosenkrandser, indtil den, henimod Midten af forrige
Aar-hundrede, fra Familiegods gik over til at blive Kjøbmandsgods.
Saa-godtsom al den til Gaarden liggende betydelige Bondejord blev
bort-solgt og udstykket i Slutningen af forrige Aarhundrede. Nu tilhører
den Etatsraad A. N. Hansen.
Tirsbæk bestaaer af tre toetages Fløie af forskjellig Alder; den
østlige Fløi, som rimeligviis er ældst, opført af raae Kampesteen og røde
Muursteen, formenes at være fra det 14de Aarhundrede, dens ærværdige
Udseende stemmer vel med en saadan Antagelse; Fløien mod Nord er
formodentlig noget yngre; om den vestliges Alder er der ingen Tvivl,
da en over Trappetaarnets Indgang indmuret Steen bærer en Indskrift,
der melder, at den er opført af Iver Lunge i Aaret 1577. Gaardens
nyeste Deel er et langt senere tilbygget Taarn. Hele Bygningen er
omgivet med Grave,. over hvilke tvende Broer føre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
