Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den end ikke Sorøs fredelige, drømmende Ro eller Helsingørs raylrende
Liv, saa er der dog her samlet saameget Skjønt, at man ikke lettélig
vil bytte det bort for noget Andet og Uvist; man forstaaer først her
ret Kong Volmers Yttring, at Gud gjerne selv maatte beholde sit
Himmerig, naar han blot maatte have sin Vordingborg.
Vordingborg har ligesom saa mange af vore Kjøbstæder havt
sin Blomstringstid; denne falder især under Valdemar Atterdag. Nu
er åen ikkun en beskeden, smuk lille By; den har mistet sin gamle
stive Ridder, Valdemars Borg, den har mistet den smagløst pralende
Courtiseur, Prinds Jørgens Palads, men den har i uindskrænket Maal
bevaret den Ynde, som en smilende Natur og en deilig Beliggenhed
give. Der er over Byens hele Physiognomi udbredt et saadant Skjær
af hjemlig Hygge, som man kun sjeldent seer det i vore Smaabyer;
Foreningen af Strand, Skov og frodige Marker i Byens umiddelbare
Omegn hæver den saameget, at man glemmer dens Lidenhed. Ogsaa
den gamle Kirke med sine kamtakkede Taarngavle og sit hele landlige
Præg, med Engen paa den ene Side og Kirkegaardens Træer rundt
om, minder meget mere om den smukke Landsby end om Staden.
Men høit over Byen hæver sig endnu det gamle Gaasetaaru, gnavet
af Tidens Tand og berøvet mange af sine Fjer, men dog et stolt
Vidne om Valdetnarernes Tid. Det tilhører nu Staten siden 1808, da
den daværende Eierinde skjenkede det til Kongen — en af de første
Frugter af den i hint Aar vakte Interesse for vore Oldtidsminder —
og der er saaledes draget Omsorg for, at det ikke vil falde som OfFer
for Pengegridskhed eller egennyttig Beregning, men vil blive holdt ved
Hævd saalænge, som det er muligt. Paa Slotspladsen ved Gaasetaarnet
lindes endnu nogle enkelte andre Rudera af dét gamle Slot, en Deel
af Ringmuren, der omsluttede dette, og en lille Grundvold af et andet
fiirkaritet Taarn — men disse Levninger af fordums Storhed ville
neppe længe være synlige i deres nuværende Tilstand.
Karljohansværn.
Seiler man opad Christianiatjorden, hvor det ikke mangler paa
Liv af Seilere, store og smaa Fartøier med deres skinnende hvide Seil,
Dampere med deres tunge, sorte Røgsøile, Fiskerbaade og Lystfartøier,
kommer man efterhaanden forbi forskjellige mindre Steder, og træffer
endelig, omtrent fem Mile Nord for Færder, det opblomstrende Horten,
nu Karljohansværn, paa venstre Side og den større By Mos s til—
høire. Horten var tidligere en lille, ubetydelig Plads med faa
Bygninger, hvis Beboere ernærede sig ved Havet og Skovene, da den,
kort efter Norges Adskillelse fra Danmark, blev udseet til Orlogshavn
og Station for den Flaade, som tildeels skulde skabes. Norge fik
nemlig ved Adskillelsen kun nogle Kanonbaade og et Par værdiløse
Krigsskibe; Mere kuirde Danmark, som selv havde mistet sin søgaaende
Flaade, ikke afstaae. Valget af Horten var begrundet deels i dens
Beliggenhed, dybt inde i Christianiafjorden og kun otte Mile fra
Hovedstaden, deels i dens sikkre og rummelige Havn, der beskyttes af
Klippeøer, imellem hvilke et dybt Løb fører ind i Havnen, hvor der
er god Ankerbund. Udenfor, i selve Fjorden, er Vandet derimod saa
dybt, at Skibe ikke kunne ankre op. Hele den norske Marines
Sø-krigsmateriel er efterhaanden udgaaet fra Horten, og den største Deel
findes samlet her; ikkun nogle Divisioner Kanonbaade ere fordeelte
paa andre Steder — Frederiksværn, Christianssand, Bergen — langs
den vidtstrakte Kyst. Fæstningsværker ere anlagte omkring
Orlogs-værftet, saavel paa Øerne, som paa Fastlandet; et rummeligt Værft,
Værksteder, Magaziner, Bedinger o. s. v. ere opførte og en heel
Arbeiderby er efterhaanden voxet op om Værftet. Endelig er for et
Par Aar siden Søcadetskolen, der tidligere holdtes i Frederiksværn,
nu ogsaa flyttet til Horten, hvor saaledes hele den sømilitaire
Virksomhed er samlet. Om den gamle Deel af Byen endnu benævnes
Horten, skulle vi ikke kunne sige; men Navnet Karljohansværn,
som skjenkedes Byen af Kong Oscar, omfatter idetmindste
Fæstningsværkerne, Orlogsværftet og den nye By.
Som de interessanteste og betydningsfuldeste Institutioner paa
Værftet maa først nævnes Maskinfabriken, der under Directeur
Sørensens kyndige Ledelse er kommen til at indtage en fremragende
Plads blandt Skandinaviens Værksteder, og de Maskiner, som udgaae
herfra, nyde en velfortjent Anseelse. Norges to Skruefregatter, »Kong
Sverre« og »St. Olaf« ere udstyrede herfra, og det Samme gjelder om
de øvrige Krigsfartøier, foruden adskillige af de Dampere, der gaae i
Postfart. Den anden Institution er den prægtige Dok, der med
megen Besvær er hugget ud i Klippen, og hvis Dimensioner ere saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
