Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store, at den kan rumme vort største Pantserskib »Danmark«, som
var indsat her en kort Tid i Aaret 1864. Dokken, der blev begyndt
i Aaret 1851, fuldførtes i 1861.
I det Hele maa det erkjendes, at Norge arbeider med Alvor,
Forstand og en efter Landets Evne afpasset Kraft paa Udviklingen af
sin Flaade. Dets Midler ere ikke store, dets Materiel i Forhold til
Kysternes Udstrækning endogsaa kun ringe; men der har stedse ved
Anskaffelsen af nye Skibe og nye Vaaben viist sig en Bestræbelse
efter at benytte alle de Erfaringer og al den Kundskab, der kunne
indhøstes fra de større Mariner, og under Krigsflaadernes umaadelig
hurtige Udvikling og Fornyelse, har Norge fulgt med paa en saadan
Maade, at det har maattet indgyde Agtelse for de Mænd, der lede dets
Marines Anliggender.
Hestmandø i Nordland.
Mellem de mange Øer, som omgive den lange, men forholdsviis
smalle Strækning af den norske Kyst, der fortrinsviis har faaet Navnet
Nordlandene, er den temmelig store Hestmandø i Lurø Præstegjeld en
af de mere bekjendte, rigtignok ikke for sin Frugtbarhed eller
Folkemængde, thi den beboes kun af nogle faa Bondefamilier, men paa
Grund af det mærkelige 1650 Fod høie Fjeld, »Hestmanden« kaldet,
der i Frastand ganske ligner en uhyre Rytter med en stor Kappe over
sig. Har man blot en nogenlunde livlig Phantasi, vil man endog kunne
see baade Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og
Kappens vide Folder, ja Hestens Hoved og Øren, Halsen og den
majestætiske Bringe, Trendsen og Sadelknappen. Det er virkeligt et
meget stolt og skjønt Syn. Dette eiendommelige Naturspil har, som
let forklarligt, hos Almuen fremkaldt et Sagn. Fjeldet, hedder det,
var i Fortiden en »Jutul« (Jette), der havde taget denne 0 i
Besiddelse. Tolv Mile søndenfor paa Le kø (en 0 ved Kysten af
Namdalen i Throndhjems Stift) boede samtidig en Mø, til hvem Jutulen
beilede, men hun var ei alene saa stolt, at hun gav ham et haanligt
Afslag, men tillige saa kyndig i alslags Trolddom, at hun forvandlede
alle sin Elskers Sendebud til store Stene, hvoraf der paa den Maade
efterhaanden fremkom en anseelig Samling paa den nordlige Kant af
Øen. Forbittret herover spændte Jutulen sin Bue for øieblikkeligt at
tage Hevn over den tilføiede Fornærmelse. Hans Pil foer ogsaa afsted
og gik tversigjennem det høie Fjeld Torgehatten, paa den mellem
Hestmandø og Lekø liggende store og frugtbare 0 Torget, i hvilken
Klippe nu frembragtes det store Hul, der har givet den sit Navn.
»Det Straa bær i Veien« (o: løber afsted), udbrød Jutulen; men hans
Pil, der sagtnedes i Farten ved at maatte bane sig Vei igjennem
Torghatten, naaede»nu ikke ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned
ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, hvor den endnu
ligger i Skikkelse af en langagtig Steen. Ved gjensidig Trolddom
forvandle derpaa Jutulen og Møen hinanden ligeledes til Steen og
skulle, saaledes hedder det, sidde og see paa hinanden lige til
Dommedag. Jutulen er da naturligviis Fjeldet Hestmanden; Møen fremstilles
ved et mindre Fjeld paa Lekø, udenfor hvilket det endnu er Skik, at
Nordlandsfarerne paa deres Reiser til og fra Bergen tage Hatten af.
Herregaarden Örtofta.
r?
Den gamle skaanske Sædegaard Örtofta ligger i Harjagers
Herred, Malmöhuus Len, paa den østre Side og tildeels omflydt af den
lille Braa-Aa, nærved det Sted, hvor denne løber ud i Loddestrømmen.
Omgivelserne ere nu temmelig eensformede, men i ældre Dage var
Egnen bevoxet med Skov, som blev ødelagt af Carl XI’s Hær, medens
den laa i Leir her før Slaget ved Lund 1676. Ascheberg havde nemlig
sit Nattekvarteer paa Örtofta, medens Kongen selv havde sit paa Benstorp.
Den tidligere paa Stedet herskende landlige Stilhed er nu
afbrudt af Locomotivets Stønnen og Piben, eftersom Jernbanen mellem
Stockholm og Malmö gaaer over Loddestrømmen forbi Örtofta og
skærer Havens sydøstlige Hjørne. Gjennem en Udhugning øiner man
den taarnsmykkede, malerisk liggende Hovedbygning. Om Gaardens
Oprindelse vides Intet, den nævnes første Gang Aar 1346. Den er
særligt mærkværdig derved, at den var det eneste adelige Gods i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
