Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaane, der havde egen »Birkeret«, det vil sige, fuldstændig
Dommer-myndighed over alle Godsets Beboere, samt Ret til at oppebære alle
der paa Godset idømte Bøder, medens Eieren selv var fri for alle
kongelige Skatter og Tyngder. Han skulde dog holde en Foged, samt
vedligeholde Thinghuset og Galgebakken. Denne dømmende Myndighed
paa Örtofta vedvarede omtrent til Aaret 1600,
Godset eiedes i gamle Dage af en Bille, kom senere i Slægten
Barnekow8 Besiddelse, og gik derfra over til at blive et Dnckersk
Herresæde; den nuværende Eier er Grev Henrik Diicker. Store
Kæmpehøie ligge rundt ora Gaarden, der iøvrigt er bekjendt for sine
mange Spøgerier; naturligviis skal der i Høiene være en stor Skat
begravet. Den formeentlig omtrent fra Aaret 1500 hidrørende
Hovedbygning, der, efter en i 1728 foretagen større Udbedring, bestod af en
høi Kjælderetage og to Beboelsesetager, med fire Fag hver, har den
nuværende Eier ladet udvide og forskjønne ved Etatsraad F. Meldahl.
Architektens Virken har imidlertid været indskrænket af flere Hensyn,
som vanskeliggjorde Opgaven; thi deels maatte dette Foretagende ikke
blive for kostbart, deels skulde der vælges en tarvelig Form og endelig
var Planen grundet paa, at den oprindelige fiirkantede Hovedbygning
skulde benyttes i sin Heelhed. Afbildningen udviser, hvorledes
Byg-ningeö tager sig ud fra Haven; paa dens Midtdeel gjenkjender man
det oprindelige Örtofta.
Dalarö.
I faa af de Hovedstæder, der ligge ved Vandet, benytter man
i den Grad, som Tilfældet er i Stockholm, ved Udflugter i Omegnen
»de vaade Veie«; den ene Damper krydser den anden i alle de
Retninger, hvor den smukke Natur enten har indbudt til at anlægge
offentlige Forlystelsessteder, eller hvor de i stort Tal udvandrende
Familier have indrettet Sommerboliger. At det Staden overalt
omgivende Vand i høi Grad bidrager til, selv med Opoffrelse af længere
Tid, at søge til de i flere Miles Afstand liggende Badesteder, skyldes
den lette Forbindelse tilsøes.
Iblandt de Badesteder, der ligge i Nærheden af Stockholm,
indtager Dalarö den første Rang, skjøndt Waxholm er mere besøgt;
men Vandet er her ikke saa frisk. Det overgaaer derfor ogsaa dets
to andre Medbeilere, Furusund i Roslagens Skjærgaard og Norrtelje.
Seiladsen til Dalarö kan enten foretages paa de store Dampskibe, der
seile til Liibeck eller Wisby, og kræver da en fire til fem Timers Tid,
eller ad en kortere Vei gjennem Skjærgaarden, ad hvilken man kommer
gjennem det saakaldte »Baggens-Stäket«, og den tilbagelægges paa
lidt over to Timer. Dette »Stäk* — den svenske Benævnelse for et
smalt Sund — er blevet bekjendt derved, at dets Opmuddring ofte har
været paa Tale i Rigsdagen; men endnu er dette Spørgsinaal forblevet
indenfor Forhandlingernes Omraade.
Foretager man sig paa den lille raske Dampbaad »Jacob Bagge«
Farten til Dalarö, dreier man fra Stockholm af tilhøire ind i
Skuru-sundet, kommer kort derpaa forbi Stäket og har Wermdöen paa sin
venstre Haand, medens man nyder en smuk og henrivende Udsigt
mellem Klipper og Skjær. Paa Grund af sin Nærhed, en halv Snees
Mile fra Stockholm, er Dalarö blevet et meget yndet Badested, der
hver Sommer søges af en 500 til 800 Gjester. Stedet, der er
Told-og Telegraphstation, er især paa Grund af dets friske Luft skikket til
Ophold for Brystsvage; desuden udmærker det sig ved, at det af Sand
bestaaende Jordsmon paa Bjergene afgiver fortrinligé Promenader, som
efter Regn hurtigt blive tørre igjen. Iøvrigt bestaaer Øen fordetmeste
af steile Klipper med kun ringe Planterigdom. Dog er denne i
Tiltagende, efterhaanden som Stedet beboes mere, og her bygges aarligt
sex til otte nye Villaer. Allerede nu gives der to concurrerende
Badeanstalter med baade kolde og varme Bade, samt tvende Badehoteller,
hvis Værelser med Begjerlighed søges saavel af Stockholms rigere
Familier som af en Mængde unge Herrer.
Dalarö kaldes med Urette en 0; thi det Sund, der skulde
skille den fra Fastlandet og som iøvrigt kun var en tredive til
fyrretyve Alen bredt, er nu aldeles udtørret. Den forsvaredes tidligere af
et Taarn med Jordvolde om, den saakaldte Dalarö-Skandse, som
man nu lader forfalde, da den ikke længere «varer til sin Bestemmelse.
Paa Fastlandet ligeoverfor Flækken Dalarö ligger det prægtige Gods
Sandemar, samt et større Gods Tyre sjö, der i tidligere Dage har
tilhørt Axel Oxenstjerna og hans Familie, under hvis Overhøihed
Dalarö har staaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
