Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti Skridt længere borte Ahorn, Modsætninger overalt, bestandigt gjør
Ueensartetheden mellem Slette, Skov og Klippeland sig gjeldende, hver
med sin Eiendommelighed, men sammentrængt paa nogle faaKvadratfavne.
Endelig er man naaet op til Fyrtaarnet, hvorfra den videste
Udsigt tilbyder sig ned over Havet. De største Skibe tage sig herfra
ud som smaa hvide Prikker, som Maager, der gynge sig paa Bølgen,
de skjnles af een Sø og komme atter tilsyne ved den næste. Man tør
imidlertid ikke dvæle længere her, det gaaer den samme Vei tilbage
til Gaarden og derfra videre imod Nord. Nn gjelder det om at komme
ned til Havet, til de saakaldte Grotter, det vil sige nogle Fordybninger
eller Huler inde i Klippen, naturlige eller konstige, hvem veed det?
Nogle af dem ere først fundne og blevne bekjendte i de senere Aar.
Disse Grotter ere sex i Tallet, de tre liggé nede ved Stranden, de
andre høiere oppe imellem Klippepynterne. Tidligere var det meget
vanskeligt at komme frem dernede; men den nuværende Eier har ladet
Veien bane og anlægge Stier, saa at man naaer hen overalt. Hver
for sig ere de sex Grotter just ikke meget forskjellige; men man maa
dog see dem, skjøndt Veien over Steen og Klippeblokke op og ned er
endeel besværlig. Der er noget Phantastisk, noget Mystisk ved disse
mørke og dybe Grotter, i gamle Dage hav« de udentvivl givet
Fribytterne og Vikingerne et sikkert Ly og Skjulested, medens Mændene
laae og lurede paa de rigtladede Kjøbmandsskibe, som uforvarende kom
i deres Nærhed. Rester af Aske, Kul og Been vise endnu tydeligt, at
disse Steder engang have været beboede. Man fristes til at tøve her
i uforstyrret Ro, lytte efter Vanddraabens eenstonende Fald, stirre ud
over Havet i dets rige. Afvexlinger, høre Søfuglenes Skrig, see Solen
sænke sig rød ned i Søen, Maaneu staae op, modtage sit Indtryk af
Stedets Taushed, af Ødet, af Eensomheden, kort sagt, føle hele denne
Naturens Storhed, som giver Tanken et rigere Stof, en høiere Flugt
end de dagligdags Omgivelser. Og dog maa man for ret at faae et
Billede af Kullen see den fra Søen af, i Stormveir, naar det kæmpende
Hav kaster Skum og Fraade op imellem Klipperne, naar Brændingen
ruller sine Søer ind over Stenene, naar Fiskerbaadene ilsomt søge til
Land, naar Maanen spøgelseagtigt belyser hele dette uhyggelige
Skuespil og Skyerne jage henover Himmelrummet og Taagen lægger sin
vaade Kappe over Skoven oppe paa Pynten; først da træder Kullen
frem i sin egentlige, sande Majestæt.
Göta-Kanal og Slusen ved Övre-Carlsborg,
Hvis et Folks Dygtighed og Livsfylde kan maales efter
For-holdet mellem de onde Dage og den frimodige Handlen, saa har Sverig,
i Göta-Kanalen et Vidnesbyrd om sin Ret til frodigt Liv,
alden-stund dette store Værk netop har været paa Forslag og under Arbeide
i Perioder, hvor Lykkens Sol skinnede svagest og Landets Hjelpekilder
flød sparsomt. Dette var f. Ex. Tilfældet under den første Gustaf, da
Riget nys var blevet frigjort for dansk Herredømme, medens dets
Tilstand var usikker og urolig. Næste Gang, der skete et stort Stød
fremad i Sagen, var 1716 — efter uafbrudt Krig i mere end en halv
Menneskealder og under optrækkende Uveir af større og større
Ødelæggelser. Og endelig var den Tid, da Gjerningen fuldbyrdedes, Aarene
strax efter Gustaf IV’s vanvittige Kongedage, hans Afsættelse og den
Fred, som gav Finland til Rusland.
Göta-Kanal i videre Betydning kalder man ofte hele Seiladsen
fra Stockholm til Göteborg — eller idetmindste fra Østersøen til
Kattegat; men i indskrænket mere nøiagtig Forstand er Göta-Kanalen
kun det Parti af ovennævnte Seilløb, som gaaer fra Venern gjennem
Vestergötland til Vettern, og fra denne gjennem Östergötland til
Østersøen. Denne Strækning er omtrent 25 Mile (dansk), men
Halvdelen gaaer rigtignok gjennem Søer; dens Brede er i Gjennemsnit
90 Fod ved Overfladen, 48 Fod i Bunden; Dybden er overalt 10 Fod.
Grunden er naturligviis endeel forskjellig; men Landet er ikke jævnere,
end at det har været meget besværligt og kostbart at grave og fylde
og sprænge denne vaade Vei — først 1833 var Arbeidet omtrent færdigt,
og Udgifterne havde beløbet sig til over halvfemte Million Rigsdaler,
en Sum, der idetmindste forholdsviis maa kaldes meget stor.
Da Kanalen har en Sænkning af næsten 500 Fod, har det været
nødvendigt at danne en Hob Sluser, henved 60 i Tallet, kostende hver
mellem 20 og 30,000 Rigsdaler. Det er da ogsaa disse Sluser, som
paa Kanalfarten i en fortrinlig Grad tiltrække sig Opmærksomheden*
Kanalfarten — naturligviis med Dampskibe, helst Skruebaade,
saa-danne som de fra Øresundsfarten kjendte Fartøier »Thunberg* og
»Stockholm«, hvilke netop først ere byggede til Göta-Kanal — er i
det Hele taget lokkende for den Reisende, men rigtignok kun naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
