Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han har lidt Tid og Taalmodighed. Den er saa langsom og »aa eens- 1
formig, »elv orn Landskabet maa kaldes kjønt, at man bliver dygtig ]
træt; \ Virkeligheden har Göta-Kanal aldrig været overfyldt med
Passagerer, skjøndt de i Fart værende Dampskibe ofte havde rundelig Fragt,
men nu have Jernveiene ganske distanceret den. Alligevel kan man
altid tilraade den Reisende, som ikke har særdeles travlt, at seile, |
ialtfald paa et lille Stykke, ad Kanalen, og hvis han da begynder j
østerfra vil det paa Billedet aftegnede Sted være blandt de Allerførste
han møder.
Vi ere altsaa i Östergötland, hvor et Blik paa Kortet hurtigt
viser os den i sig selv ellers kun lidet mærkelige Smaaby Söderköping;
nogle Miil vestligere ligger den venlige Sø Asplången, og mellem disse
to Punker, ved Mariehof, Oarlsborg og Venneberga, findes et sammensat
Sluseværk paa otte Sluser. Den, der reiser for første Gang, vil altid
med levende Interesse see, hvorledes Sluserne ere byggede, hvor fast
og nøiagtigt, med hvor store og tætte Sluseporte, som lukke sig for
og bag Skibet og enten hæve eller sænke dette ved at indlade eller
udlade Slusegjemmets Beholdning af Vand. Da Damperen netop passer
i Slusens Maal, saavel paa Længden som paa Breden, kan man gaae
af og paa, medens Fartøiet er i Høide med Slusekanten.
CJarlsborg ligger i en temmelig høi Egn; et svælgende Dyb
gaaer der forbi, langs Kanalens sydlige Side, og en Bæk skummer
dernede. Omegnen er ellers temmelig jævn, kun med enkelte Bakker.
Malmö Havn.
Kjøbenhavns nærmeste Naboby hinsides Sundet er en gammel
god Ven for alle Danske og især for de Danskes Hovedstad. Da
Sildestimerne ved Aaret 1200 — kort efterat Absalon havde anlagt sin
Borg paa den nuværende Slotsholm — begyndte at drage fra
Nord-tydsklands Kyster og færdes i Sundet, navnlig ved den lavere skaanske
Bred, saa tæt, at man, som Saxo siger, kunde fange dem i spandeviis,
naar man tog sig en Kotour, da begyndte Malmö *By at opstaae paa
sin nuværende Plads, hvor man tidligere kun saae Fiskerleiet Skvalperup.
Hurtigt og stadigt voxode Byen, indtil den i Begyndelsen af det sextende
Aarhundrede var en af de største Stæder i det danske Rige, og spillede
en stor Rolle i Forsvaret for Christiern II og Befæstelsen af den
lutherske Reformation. Men endda var og blev Malmö uden en virkelig
Havn; Naturen havde ingen saadan ydet, og Konsten havde ikke bragt
det videre, end at de mere dybtgaaende Fartøier maatte losses og
lades ved Hjelp af Vogne, der kjørte ud i Stranden. Da Skaane var
blevet afstaaet til Sverig, og da Carl XI forsynede Malmö med nye og
store Fæstningsværker, hvis Spor endnu ere kjendelige, blev Trangen
til en Havn saa meget større, som Byen var paa Veie til at synke
hen i Ubetydelighed, medens de bemeldte Jordarbeider endmere
tilstoppede Løbet og forringede Havkystens Dybde. Alligevel blev der
ikke foretaget Noget, førend Frans Suell, Handlende og Fabrikant
i Malmö, i Aaret 1775 udkastede en bestemt Plan og fik den udført.
Denne Plan var ikke omfangsrig, men en fortrinlig Begyndelse, paa
hvis Fortsættelse man siden næsten uafbrudt har arbeidet, hvorved
Malmö ikke blot langt har overfløiet Landskrona, skjøndt denne By af
Naturen var ulige bedre begavet, men tildeels endog er optraadt i
virksomt Medbeilerskab med Kjøbenhavn, fornemmelig ved den nye
Dok, bygget fra 1853 til 1857. At den store Jernvei fik sit
Endepunkt i Malmö var selvfølgelig ogsaa en Lykke for denne By; det Ene
med det Andet har da bevirket, at Malmös Indbyggerantal, som for
100 Aar siden kun var et Par Tusinde, nu er mere end tidobbelt
saa stort.
Paa Billedet seer man Havnen, saaledes som den viser sig,
naar man er seilet ind mellem de to lange Kai’er; ved den nordlige
(tilvenstre) lægge Dampskibe an, medens den ovennævnte Dok munder
ud i den sydlige (høire) Side. Af de Bygninger, som sees i
Baggrunden, vil man bemærke Noget, der ligner et Taarn, og som hører
til Jernbanestationens Hovedbygning, dernæst een af de takkede Gavle,
der ikke sjeldent i Malmö minde om dens middelalderlige Liv, og
fremdeles Overdelen af St. Petri Kirke, Malmö Hovedkirke, en
udmærket smuk Bygning i reen Spidsbuestil, oprindelig opført fra Aar
1313, gjemmende Levninger blandt Andre af den bekjendte
Reformations-prædikant Claus Mortensen (Tøndebinder), og for ikke længe siden
istandsat med Kyndighed og Smag af Professor Brunius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
