Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tranekjær Slot.
1 en smuk Egn, med,Skov og Sø, paa Langelands Østkyst,
ligger det gamle Tranekjær Slot paa en høi Bakke, hvorfra man
har Udsigt til Havet paa begge Sider af Øen.
Slottets Alder lader sig ikke nøiagtigt bestemme, kun saameget
kan med Vished siges, at det er et halvt Aartusinde ældre end de
Bygninger, der flokke sig ved dets Fod. Det nævnes tørste Gang ved
Beretningen om et Besøg, som Erik Menved i Aaret 1315 aflagde her
hos Fru Sophie, Enke efter Hertug Erik Langbeen af Langeland. Om
samme Hertug Erik har ladet Slottet opføre, for i den urolige Tid at
have et Værn, deels mod kamplystne Naboer og deels i paakommende
Tilfælde mod sin retmæssige Herre og Konge, lader sig ikke afgjøre;
det Sidste kunde vel ligne en af hine Tiders selvraadige Vasaller.
Under de mangehaande senere Feider var Slottet ofte Gjenstand
for Beleiringer, og blev efter disse i Tidernes Løb pantsat til
forskjellige danske Adelsmænd. I Grevens Feide havde saaledes Otto Krumpen
Tranekjær i Pant; besynderligt nok lod denne berømte Kriger sig i
Aaret 1534 narre til, uden egentlig Beleiring, at overgive Slottet til
Grev Christoffers Folk. Da Fjenderne begyndte at opkaste Skandser,
troede han, at de medførte langt mere Skyts end de i Virkeligheden
havde, og efterkom strax deres Opfordring om Overgivelse, hvorefter
Fjenden bemægtigede sig alle hans Eiendele. Imidlertid blev Slottet
det følgende Aar taget tilbage af Admiral Peder Skram, ligeledes uden
egentlig Beleiring.
Mod Midten af det syttende Aarhundrede var Landet atter i
Pengetrang; Lenet blev igjen Pant for et Laan, som efterhaanden med
Renter og Rentes Rente næsten naaede Pantets Værdi. Kongen
besluttede da i Aaret 1672 at overdrage Tranekjær til den daværende
Panthaver, Storkantsleren Grev Frederik Ahlefelt, samt at oprette
det, tilligemed flere Gaarde, til et Lensgrevskab for ham og hans
Slægt paa Sværdsiden; hans Efterkommere besidde det endnu.
Slottets oprindelige Skikkelse lader sig ligesaa lidt bestemme,
som dets Alder. Pontoppidan fortæller, at det skal have havt høie
Taarne, af hvilke endog eet kunde sees fra Meklenborg; han giver
ogsaa i sit Atlas et i perspectivisk Henseende meget naivt Billede af
Slottet, som imidlertid ikke lader sig forene ined den tilbageblevne
Deel af den oprindelige Bygning. Imidlertid er det sandsynligt, at
Slottet har bestaaet af fire i en Fiirkant sammenbyggede Fløie, af
hvilke den søndre og østre i Tidernes Løb ere nedrevne. Indtil
Sommeren 1862 stode kun de to Fløie, paa hvis Ydre ethvert Spor af Stil
og Tidsalder var udvisket; men ved en da af Architekt N. S.
Nebe-long foretagen Hovedombygning skete endeel Udhugninger, hvorved
enkelte gamle Former paa flere Steder atter kom tilsyne. Ved samme
Leilighed blev det Taarn, som sees paa Tegningen, saavelsom alle
Gavlene opførte, samt nogle Fag tilbyggede ved den vestre Fløis
søndre Ende. Murene holde i Kjælderen 5 Alen i Gjennemsnit, og
endnu i Etagen ovenover ere Vinduesfordybningerne istand til at afgive
ret behagelige Smaaværelser.
Slottets Beliggenhed paa en Bakke, som Pontoppidan kalder
»et temmelig høyt Bjærg«, har i ældre Tider gjort det til en vanskelig
Sag at bestorme og indtage det, og den gjør det nu i dets gjenfødte
Skikkelse synligt ikke blot i den omgivende Egn, men ogsaa fra Søen
og de omliggende Øer, over hvilke man fra Taarntinden, saavelsom fra
Slottets Vinduer, har en vid Udsigt.
Som de fleste gamle Gaarde har ogsaa denne sine Sagn om
underjordiske Gange, indmurede Jomfruer o. s. v., men intet af disse
har bevaret sig med bestemte Omrids. Paa Slottet skal der saaledes
findes et Værelse, fra hvis Loft et Øie stirrer ned; dette Værelse tør
Grevinden ikke betræde, thi seer Øiet#hende, da skal der times
Familien en Ulykke. Men hvor dette Værelse er, det veed man ikke.
Af Borgsøen ved Bakkens Fod er der i de senere Aar opfisket
Vaaben fra Middelalderen, formodentlig Minder om de ovenfor omtalte
Beleiringer. Disse Vaaben, tilligemed endeel paa Øen fundne Oldsager,
skulle fremtidig opbevares i et Taarnkammer, som den nuværende Eier
har bestemt til Optagelse af Øens historiske Mærkværdigheder, og til
hvilket han da aabner Adgangen tor Enhver, der maatte
interessere-sig for disse Gjenstande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
