Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stamhuset Rathlousdal i Jylland.
Mellem Aarhus og Skanderborg laa for et Aarhundrede siden
den gamle Herregaard Loverstrup. Den skal være af meget gammel
Oprindelse og have havt mange Eiere, før den gik over til Familien
Bathlon. Det sidste Afkom af denne Familie var Jægermester Rathlou,
gift med Fru Dorothea Sophie Schack, der. efter sin Mands Død boede
paa den gamle Gaard. Paa Grund af hendes store Sparsommelighed
fik hun Penge til efterhaanden at kunne udvide Gaardens Areal, og da
hun med Dygtighed og Omhyggelighed forstod at frede om det, hun
havde erhvervet, saae hun sig kort før sin Død i Stand til at lade
oprette et Stamhuus, det nuværende Rathlousdal; men da hun ingen
Børn efterlod sig, testamenterede hun det til sin nærmeste Slægtning,
Statsministeren Schack-Rathlou.
Det er saaledes kun et Aarhundrede gammelt, og fra dets
Oprettelse til nu har det ikke spillet nogen væsentlig indgribende Rolle i
Landets almindelige Historie — men derimod henlægges flere
interessante Sagn til denne ligesom til flere af vore ældre Herregaarde.
Allerede om den gamle Fru Rathlou fortælles der, at hun hver Midnat
spadserer gjennem den lange Corridor og lukker Dørene op til hvert
enkelt Værelse, for at see, om Alt er i Orden, ligesom i hendes Tid.
Men betydeligere og interessantere er det Sagn, der knytter sig til
Statsministeren Schack-Rathlou. Enhver kjender hans Forhold til den
ulykkelige Dronning Caroline Mathilde og veed, hvorledes han — da
hun havde skrevet Begyndelsen af sit Navn under det Document, hvori
hun tilstod sit Forhold til den styrtede Struensee, men saa ikke kunde
eller vilde fuldføre det — greb hendes Haand og førte Pennen, indtil
Navnet var skrevet fuldt ud. Strax efter denne Daad tilfaldt
Stamhuset Rathlousdal ham, og med sin talrige Børneflok tog han saa Ophold
der. Men een Søn døde efter den anden; det er Nemesis, siger Sagnet.
Han, der maatte antage, at den skjønne Eiendom vilde gaae i Arv fra
Led til Led i hans Familie, staaer pludselig barnløs og forladt, og alt
Det, han har virket og arbeidet for, gaaer fra ham over til Fremmede.
Han havde gjort Meget for sin Eiendom. Det gamle Loverstrup
lod han nedrive og i dets Sted opføre det nuværende Rathlousdal,
ligesom han ogsaa forøgede det Grundlag, hvorpaa den gamle Fru
Rathlou havde opført Stamhuset. Lidt efter Lidt er det voxet, og
dets store Bøgeskove strække sig nu heelt hen fra Havet og krandse
Bredderne af den deilige Skanderborg Sø. Dets Areal udgjør 1237
Tønder Hartkorn, og det er saaledes større end et Baroni. Ved
Schack-Rathlous Død gik det over i Familien Holstein, der
overeens-8temmende med Opretterens Bestemmelse, at alle fremtidige Eiere af
Stamhuset skulle føre Navnet Rathlou, fiøiede dette til Familiens
oprindelige Navn. Dets nuværende Bestyrer er Viggo v. Holstein-Rathlou,
bekjendt fra Krigen i 1848, da han som Fører for de jydske
Herre-gaardsskytter ledede Affairen ved Steppinge, hvorimod den egentlige
Eier, Emil v. Holstein-Rathlou, Søn af den forrige Stamhuusbesidder,
endnu ikke er fuldinyndig.
Til Stamhuset høre foruden Hovedgaarden Rathlousdal selv,
Herregaardene Gersdorflund og Sophienlund med tilhørende Gosmer og
Halling Sogne.
Gaard en selv er ikke undergaaet væsentlige Forandringer; den
er holdt i en simpel, men tiltalende Stil og ligger smukt og malerisk
i en Dal, der paa de tre Sider er omgivet af skovklædte Høider,
medens den paa den fjerde skraaner jævnt ned mod den nærliggende
Landsby, Odder. Haven med tilstødende Parkanlæg har derimod under
de senere Eiere modtaget væsentlige Forskjønnelser; da den staaer
aaben for Alle, besøges den, naar den om Sommeren er i sin fulde
Pragt, tidt af Egnens Folk, ligesom ofte Sangforeninger fra de
tilstødende Byer lade deres Sange lyde hen under de hvælvede
Bøgeskoves Tag, oppe fra Høien, hvor Vestatemplet ligger.
Skarritssø paa Sjælland.
Tii de skjønneste blandt de mindre bekjendte Perler i den
sjællandske Krands, hører upaatvivlelig Egnen om Skarritssøen, en
tre Mile sydvest for Holbæk og en Miilsvei nordost for den store, ikke
overalt lige tiltalende Tiissø. Det er drøit nok i vore Dage at skulle
age fire Miil fra Roeskilde til Holbæk i Diligence, men skal man saa
ovenikjøbet kjøre eller spadsere endnu tre Miil ad Landeveien for at
naae Maalet, saa betakke nok idetmindste de fleste Søndagstourister
sig for den Tour. Men har man et Par Dage til sin Raadighed, vil
man ikke fortryde at have tilbragt dem her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
