Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedgaarden Søholt paa Lolland.
I Nærheden af Maribo Se findes en Kilde, kaldet Krykke
Kilde, soin langt tilbage i Tiden ansaaes for hellig og af den Aarsag
var Maalet for mange Valfarter. Landsbyen Krønge skal skylde
Kilden sit Navn, og i denne Byes vestlige Udkant findes Spor af et
Borgsted, sandsynligviis af Krøngedegaard, som da vel ogsaa er
opkaldt efter Kilden; den tilhørte i ældre Dage Familien Venstermand
og var Oprindelsen til Søholt, hvilket Navn Gaarden ventelig har
faaet, dengang den blev flyttet til dens nuværende Sted ved Maribo Sø.
Som Eiere efter den Venstermandske Æt nævnes først en
Pappen-heim; dernæst en — i 1722 ved Døden afgaaet — Stiftamtmand Liitzow.
Han anlagde der en prægtig Have, som overgik alle andre »i Danmark
og Tydskland«; den er for en stor Del bevaret i sin oprindelige Stil,
med høie, stive Hækker. Hos den Liitzowske Æts Spindeside blev
Gaarden, indtil Begyndelsen af indeværende Hundredaar; da gik den
over til en Kammerherre Bertouch, som i 1804 ombyggede Stuehuset,
saa at det fik to Etager og blev en ret anselig Bygning. Han døde i
1831, hvorefter Søholt ved Auction solgtes til Klædehandler
Kierkegaard af Kjøbenhavn, hvis Arviuger atter afhændede den paa samme
Maade i 1852. Den nuværende Eier, Justitsraad Jørgensen, har i de
sidste tre Aar ladet baade Hovedbygningen og Staldene ombygge; den
Førstnævnte er udført efter Tegninger af Architekt Chr. V. Nielsen,
i Stil med det, ligeledes efter Sammes Tegninger opførte Kokkedal.
Den tidligere Hovedbygnings Indre er for Størstedelen bevaret, medens
dens Ydre har skiftet Charakteer; der er nemlig tilbygget en
fremspringende Endefløi, et Taarn og et Portalparti midt paa Huset, med
et derover liggende Gavlparti, og paa dets modsatte Side et tilsvarende
Parti, samt en meget anselig, muret Veranda, med store Buevinduer.
Maribo Sø breder sig mod Vest lige ud for Gaarden, som paa
de andre Sider er omgiven af Skov; Udsigten fra dette Punkt er
deilig, især fra Verandaen, hvor man har Søen for sig, med dens Øer
og skovgroede Næs, og seer helt over til Maribo.
Vemmetofte,
Vemmetofte har ikke altid været et Frøkenkloster; inden det
kom dertil har det gjennemgaaet to interessante Perioder —
interessante forsaavidt ingen anden dansk Herregaard kan opvise Magen til
dem og forsaavidt det ikke er blot ydre Forhold, der gave Stedet
Betydning, men selve det Liv, som rørte sig der. Vi skulle her forsøge
at give en Antydning af dette, idet vi fremdrage en og anden Episode
af særegen Vægt; de Læsere, som derved maatte faae Lyst til at
kjende Vemmetofte og dets Historie nærmere, henvise vi til Pastor
Brasctø fortrinlige Værk: •Vemmetoftes Historie som Herregaard,
Slot og Kloster«.
Herregaard, Slot og Kloster — det er de tre Stadier,
Vemmetofte har gjennemgaaet. Saa langt man følger Navnet tilbage — indtil
midt i det fjortende Aarhundrede — finder man Vemmetofte i danske
Adelsslægters Besiddelse; til Gaardens Historie knytte sig Navnene
Broek, Ulfstand, Brahe, Rosenkrands og Krabbe. Der var Eske
Brock, som har efterladt os sine Dagbøger, et uundværligt Materiale
til Christian IV’s Tids Culturhistorie, Eske Brock, den naive Ridder,
som i sine Dagbøger skrev et Kors for hver lille Snitzer og et dobbelt
Kors for en stor Ruus, saa at nogle Sider — naar han har Fremmede
paa sin Gaard — see ud som Kirkegaarde. Der er Lage Ulfstand
og Lage Brahe, to stridbare Fættere, som bestandig levede i Kiv,
saa at Kongen endog’ maatte mægle dem imellem ved Rigsmarsken,
men lige godt vedblev deres Uenighed; et enkelt Træk, der er
opbevaret, giver et anskueligt Billede af den Maade, hvorpaa Adelsmænd
og Slægtninge i Midten af det sextende Aarhundrede kunde krænke
hinanden, og hvorvidt Striden kunde gaae. Lage Brahes Stedsøn, Niels
Ulfstand, døde paa en Reise, og da han skulde begraves, forbigik
Brahe hans Halvbroder Lage Ulfstand ved Indbydelse til Jordefærden.
Men Lage mødte ubuden: under Begravelseshøitideligheden traadte han
ind i Lunds Domkirke med adeligt Følge og forlangte at see Broderens
Lig, thi han havde Mistanke om — eller havde ialtfald udspredt det
Rygte — at Stedfaderen ved Mangel paa Omhu havde forvoldt Niels’
Død; her i Kirken opstod nu et alvorligt Skjenderi mellem de to
Adelsmænd, som endte med, at Lage Ulfstand fik sin Villie frem, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
