Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
usminket Gudsfrygt, uden nogen Sectkjærlighed, uden Praleri og, hvad
der for den Tid fortjener særlig at fremhæves, ogsaa uden noget
Pie-tisteri. Deres Fromhed var, i Modsætning til det hykkelske Væsen,
som ved Christian VI’s Hof spillede en saa overordentlig betydelig
Rolle, overveiende praktisk og betegnede sig overalt ved Venlighed,
Godgjørenhed og storslaaet Gavmildhed ligeoverfor de Indretninger, der
kunde fremme det Gode. Saaledes skildres de os af Vemmetoftes
ovennævnte Historieskriver i anden Deel af hans Bog, det Værk, som
giver os det fyldigste og klareste Billede af Hoflivet i Danmark i
Frederik IV’s Tid. Prindsen døde 1729, 49 Aar gammel, og Søsteren
fulgte ham i Døden 1735, i sit 58de Aar.
Søskendeparrets Liv er knyttet til Vemmetofte, men Vemmetofte
er knyttet til dem ved Baand, der ere saa stærke, at Døden ikke
kunde sønderrive dem — havde Prinds Carl og hans Søster ikke
tilbragt deres sidste Aar i Ro paa Vemmetofte, saa havde vi nu aldrig
kunnet nævne dette som Kloster. Dronning Charlotte havde allerede
tænkt paa at oprette et Kloster paa Vemmetofte, men denne Plan, som
var fuldt udarbeidet i sine første Grundtræk, og hvori det var paatænkt
at gjøre Klostret til et Tilflugtssted ogsaa for reformeerte adelige
Damer, blev aldrig udført. Under udtrykkelig Henviisning til denne
Moderens Tanke bestemte Prindsesse Sophie Hedevig i sit
Testamente, at Vemmetofte og Høistrup Godser skulde anvendes til Stiftelsen
af et adeligt Frøkenkloster. Hun tilbragte selv sit Livs sidste
Dage med Forhandlinger og Overveielser om Klostrets Fundation og
alle hertil hørende Bestemmelser, men døde uden at have faaet Sagen
endelig ordnet. Et Par Maaneder efter hendes Død var Fundatsen,
udarbeidet af hendes nærmeste Omgivelser og troeste Venner, færdig, saa
at den kunde forelægges Kongen til Underskrift den 10de Juni 1735.
Saaledes naaede vi den tredie store Periode i Vemmetoftes
Historie, Klosterperioden. Livet i et Frøkenkloster frembyder sjeldent
bevægede Sider, det skal jo efter sit Navn og Formaal være et
Fristed, et Hvilested fra Verden, og det har Sophie Hedevigs Stiftelse
været for Mange. Imidlertid har selv Klostret sin ydre Historie, og
den kan, hvor det eier store Jordegodser, i en Tid, da Landboforholdene
undergaae Forandringen fra Trældom til Frihed, være mærkelig nok;
selv blandt et Frøkenklosters Beboere kunne vi træffe Personer af en
udpræget Charakteer, mærkelige baade for deres egen Skyld og som
anskuelige Billeder af det Liv, der har rørt sig i henfarne Dage. Ja
endogsaa den simple, overordnede Administration kan have sin Interesse,
og hvor der iblandt et Klosters Curatorer findes Navne som Carl
Adolph Pies sen, Joachim Godske Moltke og Adam Vilhelm Moltke,
der er man sikker paa ogsaa at finde indgribende Virksomhed og
Dygtighed. Strax efter Klostrets Stiftelse, da Fundatsen skulde træde
i Kraft, blev der Brug for Curators Dygtighed — thi Indtægterne af
Godset vare langtfra tilstrækkelige til strax at realisere Stifterindens
Plan. Men ligesom Prindsessen havde betragtet Klostrets Oprettelse
som en hellig Arv efter Moder og Broder, saaledes ansaae Plessen sig
forpligtet til paa enhver mulig Maade at drage Omsorg for, at Planen
kunde realiseres, og han virkede saa smukt og kraftigt for Stiftelsens
Tarv, og viste den saa megen Kjærlighed og personlig Opoffrelse, at
man med Rette kan nævne ham som Trediemand i det ædle Kløverblad,
som Vemmetofte Kloster skylder sin Tilværelse.
Antallet af Klosterdamerne var af Prindsessen ansat til 7,
saaledes at det, efterhaanden som Midlerne tillode det, skulde forøges
indtil 21. Ved Plessens Død 1758 var Tallet steget til 13; det var
først under Grev J. G. Moltkes energiske Bestyrelse, at det fulde Tal
blev naaet. Men da dette var skeet, gik det ogsaa rask fremad med
Udvidelse, dels ved Optagelsen af Exspectantinder med Hæving og
Oprettelse af Pensionspladser for Enker, dels ved Forhøielse af
Hæ-vingens Størrelse. Medens Vemmetofte og Høistrup Gods i
Prind-8essens Dødsaar kun havde givet en Nettoindtægt af 4000 Rd., udtæller
det nu i Hævinger og Pensioner omtrent 35,000 Rd.
Efterat en stor Ildsvaade i 1857 havde ødelagt alle Udhusene,
ere disse blevne gjenopførte af ny, ligesom ogsaa Hovedbygningen paa
samme Tid har undergaaet en gjennemgribende Restaurering under
Kammerraad Zeltners Ledelse.
Margrethesminde ved Vester Aaby.
Ved Landeveien fra Faaborg tii Svendborg, udfor Kirkebyen
Vester Aaby, ligger et fremragende Bakkeparti, med en henrivende,
milevid Udsigt over Marker og Enge, bølgeformede Bakkestrøg og
skovklædte Skrænter, afvexlende med Herre- og Bøndergaarde, Kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
