Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Landsbyer, samt over Svendborgsund og en Del af Lille Belt, med
Øerne Avernakke og Dreiø i Forgrunden, og langt borte Als og Ærø.
Paa den høieste Del af dette Bakkeparti opførte i 1803 den daværende
Eier af Rødkilde, Justitsraad Johan Lange, paa den Del af Jorderne,
som ved Landeveien adskilles fra den nævnte Herregaard, Avlsgaarden
Margrethesminde, med Undtagelse af Hovedbygningen, idet denne
Avlsgaard fremdeles blev drevet under Hovedgaarden. Dans Ætling,
Johan Lange, der har overtaget Driften af Eiendommen, har nu ladet
Hovedbygningen til Margrethesminde opføre af Architekt Knud Borring,
i en Stil, der har Meget tilfælles med Eremitagens i Jægersborg Dyrehave.
Med Hensyn til det anvendte Materiale er denne Bygning af
6ærlig Interesse, idet samtlige Mure, saavelsom alle Søiler og
For-ziringer, samtidigt ere støbte op af Beton ved Hjelp af særegne Forme,
hvorved opnaaes, at Bygningens samlede Muurværk, efter at være
tilstrækkelig hærdet, udgjør en ligesaa fast Masse, som om den var
udhugget af een eneste Steen.
Ved denne Byggemaade kan opnaaes en Styrke og Varighed, som
langt overgaaer ethvertsomhelst andet hidtil anvendt Materiales, og
slige Bygninger ville tillige, hvor der findes tilstrækkeligt Forraad af
Grus og Skjærver, kunne opføres forholdsviis langt billigere end af
ethvert andet, hidtil anvendt Materiale.
Jons Capel paa Bornholm.
Bornholms nordvestlige Kyst, fra Hammeren og en Mils Yei
ned mod Hasle, danner en Række steile, høie Klippeskrænter, som ved
deres sønderrevne mægtige Masser give dette Strøg af Landet et mere
storslaaet og vildt Udseende end andre Steder af Øen. Et af de
sydligste Punkter paa denne Strækning er Jons Kirke, eller som
Folkesproget benævner den Jons Capel, der ved sine smukke lodrette
Klippevægge indtager den mest fremragende Plads. Dets noget afsides
Beliggenhed gjør det mindre besøgt end de andre smukke Punkter paa
Øen; men den Reisende, der vil drage bort med Bevidstheden om at
have gjort sig bekjendt med Bornholm, bør dog aflægge det et Besøg.
Fra Hammershus gaaor den sandede Vei op over Slotslyngens
brune, stenopfyldte Hedestrækning til de saakaldte Ringebakker, som
hæve sig til en Høide af 292 Fod over Havet, med meget steile og
høie Klippeskrænter, mellem hvilke Jons Capel indtager Forrangen.
For at lette den overmaade besværlige Nedstigning til Kysten
har den nyere Tids Omhu for de Reisendes Bekvemmelighed sørget for
en nu rigtignok noget forfalden Trappe, paa hvilken enkelte Trin
ganske mangle og de fleste ere løse; Rækværket er heller ikke til at
lide paa, det trænger tvertimod selv i høi Grad til den Understøttelse,
det skulde yde Andre. — Tæt nede ved Havet fører en noget snever
Aabning i Klippevæggen ind til et just ikke synderlig rummeligt
Stenkammer, der imidlertid dog giver Plads for et lille Selskab, og hvor
der er ypperlig Leilighed til at holde Hvil; der er ikke høit til Loftet,
men Ventilationen er god; gjennem en Revne i Klippen skinner
Dagslyset ned fraoven. Denne Granitdannelse har fremkaldt Benævnelsen
Capel eller Kirke, men Traditionen tier aldeles om »Jon«, dette
fremmede Navn, som man skulde antage at have tilhørt en dristig Fribytter
eller maaskee en from Eneboer, der her søgte Ly mod Verdens Storme.
Vender man Blikket mod Nord langs ad Kysten, da møder Øiet
en mægtig hvidlig Klippe, som lodret kneiser op af den mørke Sø, og
under hvis høie Tinder utallige Fugleskarer færdes under stadig Travlhed
og Skrigen. Vandrer man i sydlig Retning langs den stenopfyldte
Strandbred, da træffer man oppe under Klippen to saakaldte Ovne af
en ualmindelig Dybde og Størrelse.
Det h’ele Sted frembyder en saa rig Mangfoldighed i Afvexling
og Skjønhed, at vi endnu engang maae paalægge den Reisende, der
kommer til hin lille 0, ikke at forglemme Jons Capel.
Kathedralkirken i Stavanger.
Blandt de fem Kirker, som Stavanger kande opvise i den
katholske Tid, indtog Kathedralkirken den fornemste Plads, ligesom
den ogsaa i senere Tider regnedes for ypperst i Norge, næstefter
Throndhjems Domkirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
