Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken siges i et ældre Skrift at være bygget 1013, hvilket
Aarstal skal have været indhugget i Muren; men denne Alder er dog
vistnok for høit anslaaet, skjøndt Byen rimeligviis blev Kjøbstad i det
ellevte Hundredaar. Den var indviet til Winchesterbispen hellig Svithun
— eller St. Svetonius — som døde 862; et Stykke af hans ene
Underarm opbevaredes som Relikvie i et prægtigt Skrin paa Høialteret
og ansaaes som Kirkens bedste Prydelse. Denne Relikvie er maaskee
bleven ført did af Bisp Regnhold — eller Rainald — en Engelskmand,
der antages at have begyndt Bygningen i det tolvte Hundredaars
første Halvdel, omtrent samtidig med Byens Ophøielse til Bispesæde;
den maa have været under Tag i 1128, thi da lod Sigurd Jorsalafar
sig der vie til sin anden Hustru Cecilia, ved hvilken Leilighed Bispen
tog store Gaver til Kirken af Sigurd, for Tilladelsen til at forskyde
Dronning Malmfrid. Ved andre Gaver og Offere forøgedes dens
Indkomster efterhaanden betydeligt, blandt Andet henlagde saaledes Magnus
Erlingssøn hele Stavanger By til den, hvilken Gave fornyedes under
Haakon den Gamle. Medens Kongsørnene reves i Norge, blev Kirken
i 1205 Vidne til et blodigt Optrin, idet Einar »Kongens Maag«, som
dengang var i Byen, saa brat overfaldtes af Baglerne, at han ikke
kunde undkomme og derfor løb op i Taarnet paa Svithuns Kirke;
Baglerne brøde Kirkedøren og bøde ham Fred og Leide, men da han
i Tillid dertil gik ned, vildé Krigsfolket ikke holde Leiden, hvilket
Einar snart mærkede og sagde: »Ful og svigefuld er Baglernes Leide«,
hvorpaa han strax blev dræbt udenfor Kirken, med fire af sine Mænd.
Byen og Kirken nedbrændte i 1272, i hvilken Anledning der
udfærdigedes Afladsbreve til dem, som hjalp med Gaver til
Gjen-opførelsen. Ved denne blev Skibet fornyet og et større og smukkere
Chor tilbygget i en anden Stil end Bygningens ældre, efter Branden
endnu staaende Mure; Kirken toges atter i Brug ved Aai* 1295. Henad
Reformationstiden var der 17 Altere i Kirken, og endnu i 1517
opbevaredes i det nordre Sacristi, foruden hellig Svithuns Skrin, en
Linnedklud, dyppet i vor Frelsers Blod, samt mange andre
Helgen-levninger. Efter Reformationen adsplittedes Kirkens betydelige
Eien-dele, blandt Andet berettes saaledes, at der i 1558 af Taarnet udtoges
fem Klokker, som førtes bort paa et af Kongens Skibe; men de kom
ikke langt, thi Skibet strandede udenfor Jæderen og Klokkerne sank
ned paa Havets Bund. Da en Ildsvaade i 1685 havde ødelagt den
største Deel af Byen, henlagde Kong Christian V Bispesædet til
Chri-stianssand, efter hvilken By Stiftet da fik Navn. I Tidsrummet mellem
Aarene 1625 og 1660 blev Kirkens Indre omdannet, idet der navnlig
anbragtes Stole, samt en nu restaureret Prædikestol; hele Bygningen
underkastedes omtrent 1740 en stor Udbedring. Herved, saavelsom
ved Anbringelse af Pulpiturer, og ved skaanselsløs Fremfærd i
Forening med Ukyndighed, forvanskedes meget af dens oprindelige Skjønhed.
Efter en i Bladet »Stavangeren« meddelt udførlig Beskrivelse af
Kirken og dens Restaurering, skulle vi her give en sammentrængt Oversigt.
Kirken har oprindelig været en romansk treskibet Basilika .af
almindelig Form, med Taarn i Vest. Skibet, som altid har haft fladt
Loft, er skilt fra Sideskibene ved fem Rundpiller, der alle, ligesom
de mange øvrige Piller, have forskjelligt dannede Capitæler og Baser;
ved Væggene hvile de sidste Rundbuer paa firkantede Væggepiller.
Alle Vinduerne vare rundbuede. Til Afstøtning af Hovedskibet er der,
mellem Hoved- og Sideskibenes Mure, paa to Steder ved hver Side
spændt Buer, hvilende paa Piller; denne Afstøtning er dog ikke
foretagen samtidig med Kirkens Opførelse, da disse Buer dække
Prydelserne paa Hovedskibets Capitæler. Chorbuen var smal og portalagtig,
medens Buen til Vaabenhuset er bred og høi. Paa Nord- og Sydsiden
er der rigtprydede, rundbuede Portaler og Archivolter, hvilende paa
Søiler og overdækkede med Gavle, med Prydelser i Diamantsnitsfigur.
Det nuværende Chor er rimeligviis opført efter Branden i 1272, for
Størstedelen af huggen Vegsten, med fem Korshvælvinger, i den rigeste
engelsk-gothiske Stil; paa hver Side er der fire, fintdannede Vinduer,
og mod Øst er det afsluttet ved en lige Væg, med et storartet,
firedelt Vindue. Udvendig er Choret ikke mindre pragtfuldt udstyret; i
de indadgaaende Hjørner ved Skibet er der smaa, ottekantede Taarne,
og ved Chorets Afslutning i Øst to større Taarne, med hvælvede Capeller.
Da Kirken høilig trængte til en gjennemgaaende Udbedring,
nedsattes i 1842 en Restaureringscommission, og enkelte Dele toges
under Arbeide; men først i 1855 blev der lagt en ordentlig Plan, som
dog ikke bragtes i Udførelse. En halv Snes Aar derefter opfordrede
en nyvalgt Commission Bygningsinspecteur v. d. Lippe til at udarbeide
et nyt Forslag, som da blev vedtaget og efter hvilket den i 1869
fuldendte Restaurering udførtes. Ved denne, som begyndte i 1866, blev
der over hele Kirken lagt Skifertag; Skibets Ydre blev restaureret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
