16 C. P. Christensen Schmidt: Regelen protestere og kan ogsaa have Ret dertil, og det baade reelt og formelt, thi Slutningen er unægtelig paa Grund af den udeladte Oversætnings Disputabilitet ikke fuldkommen sikker; men det vedkommer ikke den sproglige Betragtning; sproglig seet er en Slutning, hvorved den reale Grund udledes af den reale Følge, lige saa god som en Slutning, hvorved den reale Følge udledes af den reale Grund, og det sproglige Udtryk for begge er gjennemgaaende det samme. Dette — om jeg saa maa sige, chiastiske — Gjensidighedsforhold mellem den reale Grund og Følge og den logiske Følge og Grund kan man nu i ikke faa Tilfælde spore i Forestillingerne ogsaa gjennem de sproglige Udtryk for Forestillingerne, og det paa forskjellig Maade. Naar saaledes for det Første Odysseus Odyss. XXII, 35 ff. siger til Beilerne: ὦ κύνες, οὔ μ᾽ ἔτ᾽ ἐφάσκεϑ᾽ ὑπότροπον οἴκαδε vetoa δήμου ἄπο Τοώων, ὅτι μοι κατεκείρετε οἶκον zt., da betegner ὅτε her Grunden og skal ikke betegne Andet; men det er den logiske Grund, Grunden til, at Odysseus antager, at Beilerne ikke have ventet hans Hjemkomst”; i Virkeligheden er det, at de have forgrebet sig paa hans Eiendom, en Følge af, at de ikke troede, han vilde komme igjen. Ligesaa Iliad. XVI, 33 ff., hvor Patroklos siger til Achilleus: νηλεές, οὐκ ἄρα σοί γε πατὴρ ἦν ἱππότα ]Π|ηλεύς, οὐδὲ Θέτις μήτηρ ` γλαυκὴ δέ σε τίκτε ϑάλασσα πέτραι τ᾽ ἠλίβατοι, ὅτι τοι νόος ἐστὶν ἀπηνής. Sml. endvidere det ganske eensartede ὅτι Iliad. XXI, 411 og Odyss. XIV, 367° samt lliad. VI, 126, Odyss. XIV, 90 og XXI, 254, hvor det kan være tvivlsomt, om ὅτ᾽ skal betyde ὅτι eller ὅτε, men hvor i begge Tilfælde Conjunctionen betegner Grunden, skjøndt Sætningens Indhold i Virkeligheden er en Følge af det, der ν᾿ Saaledes forlanger Madvig Adv. crit. I, 170 med Rette læst istf. οἴκαδ᾽ ἱκέσϑαι; sml. var. lect. hos La Roche. ? Sml. Pfudel, Beiträge zur Syntax der Causalsätze bei Homer S. 88. 3 1 Overeensstemmelse hermed kan da ogsaa i ligefrem rhetorisk Beviisførelse efter Fremstillingen af de bevisende Facta Conclusionen følge i Form af et Spørgsmaal med διὰ τί og et Svar med ὅτι (Demosth. XIX, 110).