Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 19 πάνυ ἀχϑόμενος, ὅτι πλέα σοι ἀπ᾽ αὐτῶν ἐγένετο. Ordene ὡς πάνυ ἀχϑόμενος betyde i sig selv kun saasom du er meget kjed af, at —, men Meningen er aabenbart saa man kan see, du er meget kjed af, at —. Ligesaa forholder det sig med Dobbeltgenitiven Plat. Criton. p. 52 C, hvor Lovene til Beviis paa, at Sokrates har fundet sig tilfreds med sin Fødeby og dens Forfatning (μεγάλα ἡμῖν τούτων τεκμήριά ἔστιν, ὅτι σοι καὶ ἡμεῖς ἠρέσκομεν καὶ ἣ πόλις), have fremhævet den slaaende Kjendsgjerning, at han saa godt som aldrig har sat sin Fod udenfor Athen, undtagen naar Borgerpligter nødte ham dertil, og nu slutte med de Ord: οὕτω σφόδρα ἡμᾶς ἡοοῦ, καὶ ὡμολόγεις καϑ' ἡμᾶς πολιτεύεσϑαι, τά τε ἄλλα καὶ παῖδας ἔν αὐτῇ ἐποιήσω, ὡς ἀρεσκούσης σοι τῆς πόλεως. Disse sidste Ord betyde i sig 'selv atter kun: blandt Andet har du ogsaa avlet Børn her, saasom Staten behagede dig; men hvad Meningen angaaer, er det fuldkommen correct, naar F. A. Wolf gjengiver dem ved <«præterea in ea etiam liberos genuisti, quod argumento est, placuisse tibi civitatem» og vor danske Oversætter C. J. Heise ved «desuden har Du ogsaa avlet Børn i denne Stad, og derved erklæret, at den behagede Dig». Ogsaa et saadant Participium med ὡς kan i visse Forbindelser, ved Hovedverber af en vis Art, næsten ganske tabe sin oprindelige begrundende Charakteer og væsentlig staae som blot Angivelse af det, der sluttes, ` altsaa atter spille væsentlig samme Rolle som Participiet i Construction ved Kundskabs- og Erfaringsverber, som naar Lykurg in Leocr. 28 siger: καὶ ταῦτα δέ, ὦ ἄνδρες, ἐμοῦ ϑεωρήσατε, ὡς δικαίαν τὴν ἐξέτασιν ποιουμένου περὶ τούτων, hvor Meningen nærmest er: «Seer ogsaa heraf, at jeg gaaer ' Smi. Plat. Euthyphr. 11 A νῦν δὲ δοᾷς, ὅτι ἐναντίως ἔχετον (nml. τὸ ϑεοφιλὲς καὶ τὸ ὅσιον), ὡς παντάπασιν ἕτέρω ὄντε ἀλλήλων, hvor ogsaa det, at de to Begreber ikke ere identiske (ταὐτόν p. 10 E), men forskjellige, er det, der skal bevises. Ogsaa et appositivt Participium uden ὡς kan man finde brugt paa lignende Maade, som Plat. Gorg. 458 ( τοῦ μὲν ϑορύβου, ὦ Γοργία τε καὶ Σώκρατες, αὐτοὶ ἀκούετε τούτων τῶν ἀνδρῶν, βουλομένων ἀκούειν, ἐάν τι λέγητε, hvor C. J. Heise uden Forsyndelse mod Meningen oversætter: den Larm, hvormed de Tilstedeværende give tilkjende, at de ønske at høre Eder tale. DEJ [1