20 _ C. P. Christensen Schmidt: retfærdigt til Værks i at undersøge dette», eller naar Lysias XII, 32 siger: νῦν δέ σου τὰ ἔργα φανερὰ γεγένηται οὐχ ὡς ἀνιωμένου ἀλλ ὡς ἡδομένου τοῖς γιγνομένοις, hvor Meningen kun kan være: «Νὰ er det af dine Gjerninger klart, at du ikke var bedrøvet, men glad ved det, der skete». Participierne staae her aldeles ikke i begrundende Forhold til Hovedverbet {(ϑεωρήσατε Og φανερὰ γεγένηται), men kun henholdsviis til Hovedverbets Object eller Subject (ταῦτα 0g τὰ ἔῤγα); i Forhold til Hovedverbet angive de kun det, der fremgaaer af den ved Objectet eller Subjectet betegnede Kjendsgjerning. Heller ikke Plat. Menex. 237 E kunne Ordene ὃ δὴ καὶ ý ἡμετέρα γῆ τε καὶ μήτηρ ἱκανὸν τεκμήριον παρέχεται ὡς ἀνϑρώπους γεννησαμένη have væsentlig anden Betydning end «heri giver da ogsaa vort Moderland et tilstrækkeligt Beviis paa, at det har frembragt Mennesker», hvorimod p. 238 A Participiets forklarende Betydning endnu er kjendelig, fordi Hovedverbet der er af en anden Art’. I disse Udtryksformer er altsaa, i Kraft af det givne Vexelforhold mellem Leddene i en real Aarsagsforbindelse paa den ene og i den tilsvarende regressive Slutning paa den anden Side, en sproglig Betegnelse, der efter sin første Tendents kun skulde angive den reale Grund, tillige bleven til en meer eller mindre prægnant Antydning ogsaa af den ved Slutningen uddragne logiske Følge. Men hvad jeg her særlig ønskede at dvæle lidt udførligere ved, er et derfra igjen forskjelligt Tilfælde, hvori hiint paaviste Vexelforhold gjør sig gjældende paa endnu en tredie Maade, en Forbindelse, som hos græske Forfattere just ikke er overvættes hyppig, men som paa den anden Side i meer eller mindre analoge Former findes vistnok i alle Sprog, der høre til vor Sprogæt, ja endog strækker sig udover denne, en bestemt Art af sammensat Sætning nemlig, hvori baade paa Græsk og i forskjellige andre Sprog Bisætningens Forhold til Hovedsætningen kan findes betegnet baade som causalt og som con- 1 Som formelt beslægtet kan man her mindes den Madv. gr. Ordf. § 181 a Anm. 2 Slutn. omtalte Brug af Dobbeltgenitiv med ὡς ved Menings- og Yttringsverber til Betegnelse af Meningens eller Yttringens Indhold. S ΨΨΨΕΨΚἁ