Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 21
secutivt, idet i første Tilfælde Forholdet betegnes blot fra
den logiske, i sidste Tilfælde blot fra den reale Side, men
uden at denne forskjellige Betegnelsesmaade medfører nogen
egentlig Forskjel i Henseende til Meningen, saa at begge
Betegnelser uden Skade kunde ombyttes og i Oversættelser fra
det ene til det andet Sprog ret jævnlig ogsaa blive
ombyttede, uden at Gjengivelsen derved kan siges at tabe Noget
i virkelig Correcthed.
Naar man til Forklaring af en i een.eller anden
Henseende paafaldende Kjendsgjerning spørger om et Forhold,
som man forestiller sig denne Kjendsgjerning som afhængig
af, da kan man gjøre dette ved en Spørgesætning, hvortil
man føier Angivelsen af den paagjældende Kjendsgjerning i
Form af en Bisætning. Men her kan man nu enten betegne
det reale Moment, Kjendsgjerningens Afhængighed af det
omspurgte Forhold, og da bliver Bisætningen en Følgesætning;
eller man kan betegne det logiske Moment, det, at man af
den foreliggende Kjendsgjerning slutter sig til, at det
omspurgte Forhold maa være af en særegen i saa Henseende
oplysende Beskaffenhed, og da bliver Bisætningen en
Aarsagssætning.
Af de forskjellige Former, en sammensat Sætning af
denne Art kan optræde i, skal jeg gaae ud fra den, der maa
betegnes som den nærmest paradigmatiske. Den forudsætter
efter den almindelige og vistnok rigtige Antagelse Opfattelsen
af Forholdet fra den logiske Side og udtrykker altsaa den
i Bisætningen indeholdte Forestilling som
Causalbestemmelse. Den dertil benyttede Conjunction er ὅτι, som jo
ganske vist i sig selv slet ikke betegner Bisætningen som
staaende i noget bestemt Forhold til Hovedsætningen, men
som jo ogsaa har udviklet sig til Specialeconjunction og det
netop med causal og kun med causal Betydning, saaledes
som vi jo ogsaa havde den i de Forbindelser med udsigende
Hovedsætning, som jeg allerførst omtalte. I Begyndelsen af
Platons Euthyphron spørger saaledes Spaamanden, som
Dialogen har Navn efter, den ham mødende Sokrates: 7%
νεώτεοον, ὦ «Σώκρατες, γέγονεν, ὅτι σὺ τὰς ἐν Λυκείῳ καταλιπὼν
διατριβὰς ἐνθάδε νῦν διατρίβεις περὶ τὴν τοῦ βασιλέως στοάν;
(0: hvad Nyt er der skeet, siden du osv.). Euthyphron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0033.html