- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Første bind /
21

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 21 secutivt, idet i første Tilfælde Forholdet betegnes blot fra den logiske, i sidste Tilfælde blot fra den reale Side, men uden at denne forskjellige Betegnelsesmaade medfører nogen egentlig Forskjel i Henseende til Meningen, saa at begge Betegnelser uden Skade kunde ombyttes og i Oversættelser fra det ene til det andet Sprog ret jævnlig ogsaa blive ombyttede, uden at Gjengivelsen derved kan siges at tabe Noget i virkelig Correcthed. Naar man til Forklaring af en i een.eller anden Henseende paafaldende Kjendsgjerning spørger om et Forhold, som man forestiller sig denne Kjendsgjerning som afhængig af, da kan man gjøre dette ved en Spørgesætning, hvortil man føier Angivelsen af den paagjældende Kjendsgjerning i Form af en Bisætning. Men her kan man nu enten betegne det reale Moment, Kjendsgjerningens Afhængighed af det omspurgte Forhold, og da bliver Bisætningen en Følgesætning; eller man kan betegne det logiske Moment, det, at man af den foreliggende Kjendsgjerning slutter sig til, at det omspurgte Forhold maa være af en særegen i saa Henseende oplysende Beskaffenhed, og da bliver Bisætningen en Aarsagssætning. Af de forskjellige Former, en sammensat Sætning af denne Art kan optræde i, skal jeg gaae ud fra den, der maa betegnes som den nærmest paradigmatiske. Den forudsætter efter den almindelige og vistnok rigtige Antagelse Opfattelsen af Forholdet fra den logiske Side og udtrykker altsaa den i Bisætningen indeholdte Forestilling som Causalbestemmelse. Den dertil benyttede Conjunction er ὅτι, som jo ganske vist i sig selv slet ikke betegner Bisætningen som staaende i noget bestemt Forhold til Hovedsætningen, men som jo ogsaa har udviklet sig til Specialeconjunction og det netop med causal og kun med causal Betydning, saaledes som vi jo ogsaa havde den i de Forbindelser med udsigende Hovedsætning, som jeg allerførst omtalte. I Begyndelsen af Platons Euthyphron spørger saaledes Spaamanden, som Dialogen har Navn efter, den ham mødende Sokrates: 7% νεώτεοον, ὦ «Σώκρατες, γέγονεν, ὅτι σὺ τὰς ἐν Λυκείῳ καταλιπὼν διατριβὰς ἐνθάδε νῦν διατρίβεις περὶ τὴν τοῦ βασιλέως στοάν; (0: hvad Nyt er der skeet, siden du osv.). Euthyphron

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free