Gjensidighedsforlholdet mellem Grund og Følge. 23 Saaledes var det ikke i Stedet af Platon; der havde Spørgsmaalet ikke negtende, men blot undrende Charakteer, og var en virkelig Forespørgsel, som baade krævede og fik Svar; og saaledes er det heller ikke Odyss. V, 339 f., hvor Ino-Leukothea aabenbarer sig for Odysseus, da han flyder om paa sit sønderbrudte Fartøi, og spørger ham: πάμμορε, τίπτε τοι ὧδε Ποσειδάων ἐνοσίχϑων ὠδύσατ᾽ ἐκπάγλως, ὅτι τοι κακὰ πολλὰ φυτεύει; Thi vel kræver Spørgsmaalet her ikke noget Svar og faaer heller intet, det er væsentlig kun et beklagende Spørgsmaal; men negtende Betydning har det paa ingen Maade, Gudinden slutter af de mange Ulykker, hvormed Poseidon hjemsøger Odysseus, at han maa have en særegen Grund til at være vred paa ham, og han har jo som bekjendt ogsaa den meget reelle’ Grund, at Odysseus har blindet Polyphemos. Et virkeligt Spørgsmaal, der blot kræver Forklaring paa en given Kjendsgjerning ligesom i Stedet af Platon, og hvorpaa der baade ventes og gives Svar, have vi fremdeles — og her endog uden nogetsomhelst særlig fremtrædende Stemningspræg, i det Høieste igjen med et svagt Stænk af Forundring — Xen. Cyr. VI, 3, 20, hvor Kyros, efterat Araspas har berettet, at alle Fjenderne paa Ægypterne nær ere opstillede ἐπὶ τριάκοντα τὸ βάϑος, spørger ham: of δ᾽ Αἰγύπτιοι πῶς εἶσι τεταγμένοι, ὅτι εἶπας πλὴν τῶν Αἰγυπτίων; idet han altsaa af disse Araspas’ Ord slutter, at der maa ` være noget Biendommeligt ved Ægypternes Opstilling, som har foranlediget denne Tilføining. Man har her, ligesom tildeels ogsaa i de foregaaende Steder’, villet betragte ὅτι som Exponent ikke for den logiske Grund, hvoraf Noget sluttes, men for den bevirkende Grund, der bringer den Talende til at gjøre Spørgsmaalet; men denne Forklaring, der uden Nødvendighed enten fra Tankens eller Formens Side kræver indskudt et udeladt Mellemled («hvad jeg spørger om, fordi—»), seer 'jeg slet ikke nogen Anledning til. Middelbart kan selvfølgelig den ved ὅτε indledede Sætning siges, idet den motiverer Spørgsmaalets Indhold og Tanke, ogsaa at motivere 1 S. f. Ex. C. Capelle, Beitr. zur hom. Synt. i Philologus for 1877 (XXXVI Bd.) S. 195, Pfudel, Beitr. S. 36.