26 C. P. Christensen Schmidt: Ord: ὦ πλεῖστα μῶροι καὶ φρενῶν τητώμενοι, πότερα παρ᾽ οὐδὲν τοῦ βίου κήδεσϑ᾽ ἔτι, ἢ νοῦς ἔνεστιν οὔτις ὑμῖν ἐγγενής, ὅτ᾽ οὐ παρ᾽ αὐτοῖς, ἀλλ᾽ ἔν αὐτοῖσιν κακοῖς τοῖσιν μεγίστοις ὄντες οὐ γιγνώσκετε; : Ogsaa οἱ ἐπεί kan bruges til at tilknytte den givne Kjendsgjerning, som Arist. Eccl. 311 f., hvor Blepyros, der savner sin Kone, som er gaaet til Folkeforsamling, spørger: τί τὸ πρᾶγμα; ποῖ ποϑ' ἣ γυνὴ φρούδη ᾽στί μοι, ἐπεὶ πρὸς ἕω νῦν γ᾽ ἐστίν, ἡ δ᾽ οὐ φαίνεται; dog kan man paa Grund af den større Selvstændighed, hvormed en ved ἐπεί indledet Sætning kan fremtræde, i denne Form af Bisætningen maaskee være berettiget til at see mere en blot Betegnelse af Anledningen til at Spørgsmaalet gjøres. Dette gjælder da endnu mere, hvor Kjendsgjerningen er tilføiet i Hovedsætningsform ved ydo”, som Eur. Ion. 326 ἔχεις δὲ βίοτον; εὖ γὰρ ἤσκησαι πέπλοις (sml. Æsch. Prom. 735 f.), eller asyndetisk*, som Odyss. XI, 57 f. ᾿Ελπῆνορ, πῶς ἦλϑες ὑπὸ ζόφον ἠερόεντα; ἔφϑης πεζὸς ἰὼν ἢ ἐγὼ σὺν νηὶ μελαίνῃ (sml. VI, 25 ff. og 119 f., Arist. Pac. 383, Eur. lon. 244 ff.), og hvor den er tilføiet i parataktisk Forbindelse med selve Spørgesætningen*, som Odyss. ΠῚ, 251 f. ἦ οὐκ Ἄργεος ev ᾿Αχαιικοῦ, ἀλλά πῃ ἄλλῃ πλάζετ᾽ ἐπ’ ἀνϑρώπους, Ó δὲ ϑαρσήσας κατέπεφνεν; (sml. XVII, 378 f.), eller i Form af et nyt undrende eller bebreidende Spørgsmaal’, som Plat. Euthyd. 295 B οὐκ αἰσχύνει, ὦ «Σώκρατες; ἐρωτώμενος ἀἄντερωτᾷς; er den 10 egentlig slet ikke betegnet som Kjendsgjerning. Men dernæst ' Atter her indeholder Bisætningen ikke egentlig noget som Kjendsgjerning Givet, men kun Noget, som sluttes umiddelbart af Vedkommendes Adfærd. ? Ligesom paa Dansk ved fhi, f Ex. Holberg, d. Pants. Bonde-Dr. I, 3. Hvor af leve disse mange Folk her i Byen? thi jeg seer hverken Ager eller Eng osv. 3 Sml, Holberg, Plut 1, 8: Men hvad er der paa færde? Jeg hører saa stor Allarm uden for paa Gaden. * Sml. P. A. Heiberg, Rigsdalers-Sedlens Hændelser Cap. 48: er det ikke nok, at man i oprørske Skrifter maae taale at see de groveste Invectiver imod en Nation, som ...; men Samtalen i Selskaher skal endogsaa gaae ud paa denne forslidte Materie? 5 Sml. Holberg, d. Arab. Pulv. 13: Er I gall, Mand? tør I løbe saadan ind 1 en fornemme Herres Stue?