28 C. P. Christensen Schmidt: der har udtalt, at han tiltroer ham Evne til at blive en dygtig Statsmand: τὴν δὲ ἐμὴν δύναμιν ἔν ποίῳ ἔργῳ zataμαϑὼν ταῦτά μου καταγιγνώσκεις; οσ dette 6Γ 70, som Enhver vil vide, den Form, hvori den paagjældende Tankeforbindelse allerhyppigst udtrykkes paa Græsk (sml. Madv. gr. Ordf. § 176 a og b m. Anm.); den er jo endogsaa anvendelig, hvor der ikke er noget Ord i den Kjendsgjerningen angivende Sætning, hvortil Participiet kan sættes i Apposition, saa at der maa bruges Dobbeltgenitiv, som Demosth. XIX, 75 τί τῶν Φωκέων ἢ ἄλλου τινὸς ἀνϑοώπων μετὰ τοὺς παρ᾽ Αἰσχίνου λόγους ἐξαμαρτόντος οὐκ ἀπέβη τὰ ὑπ᾽ αὐτοῦ τότε ῥηϑέντα; (Madv. gr. Ordf. § 181 ἃ Slutn.). I Betragtning af alt dette og navnlig af den sidste Forms overordentlig store Udkredelse kan der da ikke være synderlig Grund til at undres over, at den her omhandlede Sætningsforbindelse ikke er videre hyppig hos de græske Forfattere. Men er den ikke hyppig i Græsk, har den til Gjengjæld talrige og tildeels langt fyldigere repræsenterede Analogier i andre beslægtede Sprog. Den indiske Litteratur mangler jeg alt selvstændigt Kjendskab til; men jeg har af Rigveda (VII, 86, 4 — den Lidendes Bøn til Varuna —) fundet anført Forbindelsen: kim âgas âsa, yad stotâram jighânsasi? ə: hvad var min Synd, at du vil dræbe den, der priser dig? (γἱσμᾶπsasi er Præsens Indicativ af Desiderativet til Roden /an). Her have vi altsaa den til Conjunction forvandlede Accusativ Neutrum af Relativpronominet ligesom i Græsk, og paa samme Maade have vi paa Latin quod med Indicativ, som (lic. in Cat. I, 6, 16, hvor det om Catilinas Dolk hedder: quæ quidem quibus abs te initiata sacris ac devota sit, nescio, quod eam necesse putas esse in consulis corpore defigere; sml. de dom. 23, 59: quid parvus filius? . . . quid fecerat, quod eum toties per insidias interficere voluistis? og Plaut. Bacch. 664 Ussing: numqui nummi exciderunt, ere, tibi, quod sic terram optuere?*. Heller ikke paa Latin synes forresten : Eventuelt kan der ogsaa bruges et Participium med ὥς, som Eur. Rhes. 99 σὺ δ᾽ ὡς τί δράσων πρὸς τάδ᾽ ὁπλίζει χέρας; ? Endvidere Cic. Ep. ad Q. fratr. I, 2, 2, 5, pr. Cæl. 1, 1 og de offic. III, 14, 59, paa hvilke to sidste Steder hele Forbindelsen staaer i oratio obliqua og quod altsaa har Conjunctiv efter sig.