Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 29
denne Form af Forbindelsen at være rigtigt hyppig (jeg har
f. Ex. hos Plautus af utvetydige Exempler derpaa kun fundet
dette ene); man synes, forsaavidt man overhovedet udtrykker
Tankeforbindelsen i Form af en sammensat Sætning, at
foretrække andre Former for Bisætningen, af hvilke der her kun er
Anledning til at nævne den simple Relativsætning, enten i
Indicativ, saa at altsaa Forholdet mellem Sætningernes
Indhold slet ikke er betegnet (som Verg. Æn. 1, 231 ff. quid
meus Æneas in te committere tantum, quid Troes potuere,
quibus tot funera passis cunctus ob Italiam terrarum clauditur
orbis?), eller i Conjunctiv, hvorved det vel maa antages at
være betegnet som Causalforhold (som ib. XI, 108 f. quænam
vos tanto fortuna indigna, Latini, implicuit bello, qui nos
fugiatis amicos?). I Analogi med yad, ὅτι og quod have vi
endvidere paa Tydsk dasz, som Lessing, Misogyn II, 2: Was
habe ich Ihnen gethan, dasz Sie eine Flamme in mir
ernähren, die mich ohne Hülfe verzehren wird? og paa mangfoldige
andre Steder. I Gothisk bruges istedenfor disse conjunctionale
Pronominalformer Relativpartikelen οί, som Matth. 8, 27:
hvileiks ist sa, ei jah vindos ja marei ufhausjand imma?
(ποταπός ἔστιν οὗτος, ὅτι οἵ ἄνεμοι καὶ ἣ ϑάλασσα αὐτῷ
ὑπαχούουσιν;) og Luc. 8, 25: hvas siai sa, ei jah vindam
faurbiudip jah vatnam, jah ufhausjand imma? (τίς ἄρα οὗτός
ἔστιν, ὅτι καὶ τοῖς ἀνέμοις ἐπιτάσσει καὶ τῷ ὕδατι, καὶ ὕπα- `
κούουσιν αὐτῷῦ;)}", og ligesaa i Oldnordisk Relativpartikelen
er, som i Brudstykket af Brynhildarkviða i Sæmunds Edda
Str. 5: hvar er nú Sigurðr seggja dróttinn, er frændr mínir
fyrri ríða? (i H. G. Møllers Oversættelse: hvor er nu Sigurd,
Mændenes Styrer, siden mine Frænder forrest ride?) eller,
for ogsaa at tage et Prosasted, Hrafnkels Saga S. 8 i K.
Gislasons 2den Udg.: hvat man garprinn vilja, er hann er
heim kominn? (i N. L. Westergaards Oversættelse: hvad mon
Drengen vil, siden han er kommet hjem?). Paa Dansk
bruge vi som bekjendt αὐ (hvad har stakkels Neger gjort, at
den blanke Mand ham hader? klager Negeren Martin i Thaarups
1S. ogsaa Marc. Ὁ, 2, Joh. 8, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0041.html