- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Første bind /
29

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 29 denne Form af Forbindelsen at være rigtigt hyppig (jeg har f. Ex. hos Plautus af utvetydige Exempler derpaa kun fundet dette ene); man synes, forsaavidt man overhovedet udtrykker Tankeforbindelsen i Form af en sammensat Sætning, at foretrække andre Former for Bisætningen, af hvilke der her kun er Anledning til at nævne den simple Relativsætning, enten i Indicativ, saa at altsaa Forholdet mellem Sætningernes Indhold slet ikke er betegnet (som Verg. Æn. 1, 231 ff. quid meus Æneas in te committere tantum, quid Troes potuere, quibus tot funera passis cunctus ob Italiam terrarum clauditur orbis?), eller i Conjunctiv, hvorved det vel maa antages at være betegnet som Causalforhold (som ib. XI, 108 f. quænam vos tanto fortuna indigna, Latini, implicuit bello, qui nos fugiatis amicos?). I Analogi med yad, ὅτι og quod have vi endvidere paa Tydsk dasz, som Lessing, Misogyn II, 2: Was habe ich Ihnen gethan, dasz Sie eine Flamme in mir ernähren, die mich ohne Hülfe verzehren wird? og paa mangfoldige andre Steder. I Gothisk bruges istedenfor disse conjunctionale Pronominalformer Relativpartikelen οί, som Matth. 8, 27: hvileiks ist sa, ei jah vindos ja marei ufhausjand imma? (ποταπός ἔστιν οὗτος, ὅτι οἵ ἄνεμοι καὶ ἣ ϑάλασσα αὐτῷ ὑπαχούουσιν;) og Luc. 8, 25: hvas siai sa, ei jah vindam faurbiudip jah vatnam, jah ufhausjand imma? (τίς ἄρα οὗτός ἔστιν, ὅτι καὶ τοῖς ἀνέμοις ἐπιτάσσει καὶ τῷ ὕδατι, καὶ ὕπα- ` κούουσιν αὐτῷῦ;)}", og ligesaa i Oldnordisk Relativpartikelen er, som i Brudstykket af Brynhildarkviða i Sæmunds Edda Str. 5: hvar er nú Sigurðr seggja dróttinn, er frændr mínir fyrri ríða? (i H. G. Møllers Oversættelse: hvor er nu Sigurd, Mændenes Styrer, siden mine Frænder forrest ride?) eller, for ogsaa at tage et Prosasted, Hrafnkels Saga S. 8 i K. Gislasons 2den Udg.: hvat man garprinn vilja, er hann er heim kominn? (i N. L. Westergaards Oversættelse: hvad mon Drengen vil, siden han er kommet hjem?). Paa Dansk bruge vi som bekjendt αὐ (hvad har stakkels Neger gjort, at den blanke Mand ham hader? klager Negeren Martin i Thaarups 1S. ogsaa Marc. Ὁ, 2, Joh. 8, 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free