Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gives der fremskridt i sprogene?
En antikritik.
I sidste hefte af dette tidsskrift (n. r. X, s. 292 f.) har
hr. prof. H. Møller gjort min disputats Studier over engelske
kasus til genstand for en lang og indgående anmeldelse af den
art, som enhver, især ung, forfatter må være glad og taknemlig
for. Til glæden over at se sit arbejde studeret med så stor
opmærksomhed og fundet værdigt til en så udførlig drøftelse kommer
nemlig her på grund af anmeldelsens grundighed den følelse, at
der i den så omtrent er samlet alle de indvendinger, der
overhovedet kan göres af en sagkyndig modstander. Hvis man altså
tror at kunne gendrive disse indvendinger, opnår man derved en
beroligende følelse af, at ens teorier måske også i fremtiden
kan stå deres prøve.
Jeg skal her forsøge at imødegå min ærede kritikers
betragtninger over mit indledende afsnit Fremskridt i sproget (0gså
udkommet særskilt); hvad der er sagt om de specielt engelske
afsnit, vil der måske blive lejlighed til at drøfte andetsteds.
Min hovedteori var denne: i det hele og store går sprogene
stadig frem, så at de blir fuldkomnere udtryksmidler for
menneskelige tanker. For at vise dette foretog jeg en vurdering af ældre
og yngre trin af samme -sprog ved at sammenstille karakteristiske
træk af deres bygning.
Anmelderens stilling overfor en sådan vurdering er ikke
ganske klar. Mange steder taler han, som om han gav mig ret
i, at en sådan vurdering kan foretages, ja endogså i den
målestok, jeg anlægger. Således, når han s. 293 siger, at i det
hele og store er mit resultat rigtigt, når han s. 294 priser
korthed som en fordel ved flexion og s. 296 «selvfølgelig» er enig
med mig i, at det er en vinding, når uregelmæssigheder
bortfalder. Men andre steder ser det ud, som om det kun var af
artighed mod mig, at han overhovedet gik ind på min idé
om, at der i sprogets verden kan tales om noget bedre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0048.html