Anmeldelse af 14oı0t107. Abn. πολ., udg. af Hude. 45 tidligere uforenelige Fremstilling af Forfatningen før Drakon have behøvet nogle Bemærkninger og Oplysninger. Et af de vanskeligste Punkter er Drakons Forfatning. Englænderen Headlam har i en Artikel i the classical yeview, April 1891, Nr. 4, anført gode Grunde for den Anskuelse, at den hele Forfatning er en Interpolation, og kan neppe betragtes som gendreven. Udgiveren betragter den som ægte, gør opmærksom paa Vanskelighederne og antyder en Forklaring; at den er fyldestgørende, antager han sikkert ikke selv, og en saadan kan i al Fald for Øjeblikket ikke gives. Naar Udgiveren ved at omtale, at Skriftet egner sig til at læses i Skolen, tilføjer «helt eller delvis», har han maaske tænkt paa dette Stykke som et, der burde forbigaas, da Indholdet er saa forvirrende for Disciplens Kundskab i Antikviteter. Fremstillingen af Solons Virksomhed frembyder ikke saa store Vanskeligheder. Paa det meget omtvistede Spørgsmaal om Omordningen af Mønt, Vægt og Maal skal jeg ikke indlade mig. Det undrer mig, at Udgiveren S. 5 Lin. 27 og 28 har ladet de to Pentametre blive staaende, skønt det er utvivlsomt, at det første Vers maa have været et Heksameter. Man kunde enten med Udgiveren indklamre ΖΠι φίλου i Lin. 26 og skrive: Διφίλου ᾿Ανϑεμίων (ἐμὲ) τήνδ᾽ ἀνέϑηκε ϑεοῖσιν eller beholde “ιφίλου og med Gertz skrive: Δίφιλος ᾿Ανϑεμίωνος τήνδ᾽ ἀνέϑηκε ϑεοῖσιν. Det er mig ikke klart, hvordan Solon i et Digt S8 Lin. 10 kan sige, at han hverken gjorde Skaar i Demos’s politiske Betydning eller gav den en højere Betydning, da det sidste dog absolut var Tilfældet. Heller ikke ved jeg at have truffet Medium ἐπορέγεσϑαι i Betydningen «at give», men tvertimod i Betydningen : «at tragte efter». Men at oversætte: «hverken tagende Indfiydelse fra Demos eller selv tragtende derefter» gaar ikke an. Man ventede: «eller givende for meget». De kronologiske Vanskeligheder i Beretningen om Peisistratos ere lagte vel til Rette, og til Forstaaelsen af Forholdene under ham og hans Sønner er der givet tilstrækkelig Oplysning. Da ifølge Aristoteles’s Fremstilling Kleisthenes først iværksatte sin Retorm efter Isagoras’s Fordrivelse, medens Herodot lader ham gøre det straks, følger deraf, at det Raad, Kleomenes vilde afsætte, hos Herodot bliver det nye kleistheniske paa 500, hos Aristoteles det gamle soloniske paa 400, og saaledes forstaar Udgiveren det ogsaa i Noten til Kap. XX § 3. Men naar han kalder det «det genoprettede soloniske» med Henvisning til § 1, hvor der staar, at Kleisthenes vandt Folkepartiet, ἀποδιδοὺς