52 C. P. Christensen Schmidt: ligeledes hos Pape anførte Sted Soph. Phil. 1022, sml. οὕνεκα Iliad. XIV, 192); men skal den kunne gjøre Krav paa selvstændig Betydning, da maa den selvfølgeligt gaae ud fra Begrebet Indhold sensu strictiori, altsaa som kun omfattende det, hvori Hovedsætningens Handling efter sit eget indre Væsen netop bestaaer, saaledes som det maaskee kan antages at gjøre sig gjældende i Forbindelser som f. Ex. εὐδαίμων εἶ ὅτι, ἀδικεῖς ὅτι O. 1.'; saasnart vi udstrække Begrebet Indhold vidère, komme vi uundgaaeligt, alt eftersom det, vi medoptage deri, følger efter eller ligger forud for Hovedsætningens Handling, enten til Følgesætningen, hvad der ved ὅτι ikke gaaer an, og hvad ogsaa de, der holde paa den angivne Forklaring, næsten alle meer eller mindre udtrykkeligt forvare sig imod, eller til Causalsætningen. Men denne snevrere Begrændsning af Indholdsbegrebet lader sig i den foreliggende Forbindelse umuligt gjennemføre overalt. 1 Stedet Odyss. V, 340, som har spillet Hovedrollen ved hele denne Forklaring, har man upaatvivlelig troet at finde en Støtte for sin Opfattelse af ὅτι som blot indholdsangivende eller «forklarende», som man ogsaa kalder det, i Hovedsætningens ὧδε (τίπτε τοι ὧδε Ποσειδάων ἐνοσίχϑων ὠδύσατ᾽ ἐκπάγλως, ὅτι τοι κακὰ πολλὰ φυτεύει;), hvilket ὧδε vel dog nærmest er at forstaae som blot hentydende til den givne Situation i Almindelighed og ikke særligt til Bisætningen (sml. f. Ex. τόσσα Iliad. IV, 32, τοσσόνδε Odyss. XXI, 253)” — og paa dette 1 Dog er heller ikke i den Slags Forbindelser Bisætninger af afgjort causal Charakteer udelukkede. Det hedder i Begyndelsen af J. L. Heibergs Nøddeknækkerne: Og du er lykkelig, fordi du fylder den tomme Tidsbetragtning med et Indhold osv., det hedder i Legendesamlingen Brandt, Klosterlæsn. 1, 2 S. 62, 23: vy sindeth och vndzskab giorde vy, forthi at wy ware soa diærffue osv., det hedder i Flieg. Blätt. Nr. 2323 (XCII Bd.) S. 45 a: Du bist aber wirklich sehr unartig, Karl, weil Du Dein Schwesterchen immer so plagst, og der kunde anføres meget Andet af samme Art. Sml. ogsaa, hvad jeg i en tidligere Anmærkning har bemærket om ἐπεί Odyss. XV, 489 og /forthi ath Riimkrøn. 2716 (Causalconjunctioner i blot indholdsangivende Sætninger). ? Saaledes stod ogsaa ἑαπία foran quod Cic. pr. Cæl. 1, 1 og Ep. ad Q. fratr. I, 2, 2, 5, og saaledes staaer saa foran det utvivlsomt causale men f. Ex. Sv. Grundtvig, Danm. gl. Folkev. 194 C. 19 (Hvi monne Her Ebbes døttre to fange saa underlig en færd: men de kan ej til kirke gaa