- Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 55 skrivende Forfattere forekommer denne Form af sammensat Sætning hos de ἐν Oversættere af det gamle Testamente, saaledes strax i 1 Mos. 20, 9, hvor Abimelech, Kongen i Gerar, der har bemægtiget sig Sara, som Abraham har udgivet for sin Søster, siger til denne, da han ved guddommelig Aabenbaring er bleven oplyst om Forholdet og har faaet Befaling til at give hende tilbage: τί τοῦτο ἐποίησας ἡμῖν; μή τι ἡμάρτομεν εἰς σέ, ὅτι ἐπήγαγες ἐπ᾽ ἐμὲ καὶ ἐπὶ τὴν βασιλείαν μου ἁμαρτίαν μεγάλην; 1 den hebraiske Grundtext lyder Stedet: TN 2222 πὸ ἘΣ ΓΝΞΙῚ ἈΞ 5> NDT 132 muy 2 ; τ! 53 Det hebraiske Ord, der indleder Bisætningen, er altsaa "2, en Conjunction, der paa en stor Deel af sit Betydningsomraade svarer til det græske ὅτι, idet den bruges baade i Gjenstandssætninger og i Aarsagssætninger, men som i denne Forbindelse ligesom i enkelte andre (med negtende Hovedsætning) angives at have consecutiv Betydning. Hvad enten imidlertid det hebraiske %2 i denne Forbindelse har causal eller consecutiv Betydning eller maaskee kan have snart den ene, snart den anden — paa mange Steder vilde der, som i det nys anførte, ikke kunne indvendes det Mindste mod at forstaa det causalt —, kan dette i alt Fald ikke være absolut bestemmende for vor Opfattelse af den græske Oversættelses ὅτι, saa vist som vi ogsaa ellers i Oversættelser finde sikkre Exempler nok paa, at en aldeles utvivlsom Consecutivconjunction er gjengiven ved en lige saa utvivlsom Causalconjunction ; det græske ὅτε maa ogsaa her først og fremmest prøves og bedømmes i og for sig. Hyppigheden af den foreliggende Forbindelse hos disse Oversættere er nu ganske sikkert aldeles uafhængig af, at det hist og her ogsaa er andre hebraiske Partikler i samme Forbindelse, der ere gjengivne ved ὅτι, som det relative “ὦ (Høis. 5, 9) eller et consecutivt " (Psalm. 144, 3); thi disse Tilfælde ere ganske enkeltstaaende, og paa den anden Side kan ogsaa Grundtextens 5 paa Græsk undertiden findes gjengivet paa anden Maade end ved ὅτι, f. Ex. ved den courante græske Participialforbindelse, saaledes som strax i det Vers, der følger umiddelbart efter des nys anførte, Ordene my3 ἼΞΊΠΤΝ MY Ξ mN? 54 ere gjengivne ved τί ἐνιδὼν ἐποίησας τοῦτο; Den hyppige Forekomst beroer for det Første simpelthen paa, at Forbindelsen selv i Hebraisk