Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 C. P. Christensen Schmidt:
er hyppigere end i Græsk, hvad der atter deels kommer af,
at det hebraiske Sprog ikke havde nogen anden Form for
den paagjældende Forbindelse, forsaavidt den krævede to
Verber, end netop den sammensatte Sætning, deels maaskee
ogsaa af en vis national Tilbøielighed til emphatisk Udtryk,
som denne Sætningsform jo ganske fortræffeligt imødekommer.
Men fremdeles er ogsaa dette 3 i Hebraisk brugt og paa
Græsk gjengivet ved ὅτι i Tilfælde, hvor fødte Grækere
upaatvivlelig ikke vilde have anvendt denne Conjunction, og hvor
der endog kan være Anledning til at spørge, om den virkelig
ogsaa her kan være meent som Causalconjunction. Jeg
tænker her endda ikke saa meget paa, at Verbet i Bisætningen
allerede i saadanne Tilfælde, hvor Bisætningens Indhold endnu
er en virkelig (nærværende eller forbigangen) Kjendsgjerning,
saa der i Græsk staaer Præsens, Perfectum eller Aorist
Indicativ, paa Hebraisk ingenlunde altid — saaledes som i det
anførte Exempel — staaer i Perfectum (eller, som man
tidligere kaldte det, Præteritum) eller i Participialform, men
meget ofte ogsaa i hvad man nu kalder Imperfectum (eller
Præsens, tidligere Futurum), enten reent eller efterfulgt af
Perfectum med consecutivt ἡ; thi selv om Kjendsgjerningen
ved denne Form af Verbet maatte være mindre betegnet
som saadan end ved de andre, hvad jeg ikke skal driste mig
til at udtale nogen Mening om, vedbliver den dog ligefuldt
at være en Kjendsgjerning og kan altsaa godt paa Græsk
ogsaa have været betegnet som saadan. Men paa Hebraisk
bruges dette "3 ogsaa — med Verbet i Imperfectum — i en
anden Slags Tilfælde, nemlig hvor Spørgesætningen, som saa
altid har negtende eller i alt Fald afvisende Betydning, ikke
gaaer ud paa at søge Forklaring af en ligefrem Kjendsgjerning
men kun af en Fordring, et Tilbud, en Forudsigelse,
der kan være udtrykkeligt fremsat i det Foregaaende, som 2
Mos. 3, 11, hvor Moses, da Gud har befalet ham at gaae til
Pharao og udføre Israels Børn af Ægypten, svarer: 33 Ν 2
D7% DN AT NEN D ΠΡῚΞ DN ἼῈΝ 3 (hvem ler
jeg, at jeg skal gaae til Pharao OSY), men ogsaa, forsaavidt
det er en Fordring, der er Tale om, kan være blot stiltiende
forudsat, som Domm. 9, 28 og 38, hvor det i Anledning af
Sichemiternes Oprør mod Abimelech, Gideons Søn, hedder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0068.html