Gjensidighed=førholdet mellem Grund og Følge. 57 9173Y ἼΞ2ΞΝ Ὴ2 (hvem er Abimelech, at vi skulle tjene ham Ὁ), en Forbindelse, som altsaa ogsaa for Bisætningens Vedkommende har negtende (afvisende eller protesterende) Charakteer — hvad der naturligviis ikke udelukker, at man bagefter alligevel kan efterkomme Fordringen, modtage Tilbudet eller sande Forudsigelsen —, og ogsaa et saadant +3 gjengives paa Græsk regelmæssigt ved ὅτι, men da med Verbet i Futurum (τίς εἶμι ἐγώ, ὅτι πορεύσομαι πρὸς Φαραώ —; τίς ἔστιν ᾿Αβιμέλεχ, ὅτι δουλεύσομεν αὐτῷ ;);, en Form, jeg paa virkeligt Græsk aldrig har fundet i denne Forbindelse, og som vistnok ogsaa kun beroer paa reent mechanisk Gjengivelse af Grundtexten, hvoraf der hos disse Oversættere jo ogsaa er mangfoldige andre Spor. Men selv dette őre med Futurum kan dog mere abstract seet egentlig ikke siges ubetinget at stride enten mod Sprogets Aand eller mod Opfattelsen af ὅτι som Causalconjunction, naar man blot som det, der ved Spørgsmaalet søges forklaret, tænker sig ikke det Fordrede, det Tilbudte, det Forudsagte, som unegteligt ikke er nogen Kjendsgjerning, men selve Fordringen, Tilbudet, Forudsigelsen, som virkelig er en Kjendsgjerning eller i alt Fald kan være forestillet som saadan. Ogsaa i andre Sprog bruges de tilsvarende Bisætningsord med lignende Verbalformer, uden at derved den causale Betydning kan siges at være umuliggjort, saaledes baade i Tydsk (f. Ex. Goethe, Götz v. Berlichingen, 1ste Act: meint ihr, ich komme erst heut auf die Welt, dasz ich nicht sehen soll, wo alles hinaus will? — hvad der refererer sig til en forudsat, i det Foregaaende implicite liggende Fordring —), i Dansk (f. Ex. Hieronymus Justesen, Samsons Fængsel S. 206 i Birket-Smiths Udgave: monne ieg haffue druckit skade eg, att ieg skall sualder for vindue .oc veg? — hvad der refererer sig til en umiddelbart forudgaaende Opfordring —) og i Oldnordisk (f. Ex. Gripisspåá Str. 32: sér þú geðleysi í grams skapi, er ek skal við mey pá málum slíta, er ek alls hugar unna þpottumk? — hvad der refererer sig til en umiddelbart i Forveien udtalt For- : Sml. 1 Sam. 29, 8 ὅτι οὐ μὴ ἔλθω.