Gjensidighedsforholdet mellem Grund og Følge. 63 kan tiltale den af sin farlige Søvn vakte Aly: Ulyksalige! er I kied af jert Liv, siden 1 paa saa letsindig en Maade vil ende det? Meest Sikkerhed for, at Relationen er meent som consecutiv, synes der at være, hvor skal (skulde) er brugt om den blotte psychiske Tilskyndelse til Handlingen, som naar det hos Holberg (Hexerie eller Blind Allarm IV, 9) hedder: Men hvad ont har vi giort ham, at han skulde digte os uskyldige Mennesker saadant paa? Her synes der ikke let at kunne være Anledning til at forestille Relationen som causal, men man gjør dog vist bedst i Intet at forsværge. Om det tydske dasz (med Indicativ) gjælder det Samme som om vort af, og ved den blotte Infinitiv istedenfor Bisætningen (f. Ex. Iffland, der Mann von Wort I, 5: Was mein Mann nur denken mochte, diese Gestalt mir aufzubürden?) — som ogsaa findes paa Dansk (f. Ex. J. L. Heiberg, Don Juan Il, 7: hvad gaaer der af Pedro at slaae saadan en fornem Mand som ΗΓ. Sganarel?) — er der jo slet ikke betegnet nogen bestemt Relationsform; derimod haves i um m. Inf., i alt Fald ved visse Former af Hovedsætningen, et Middel til bestemtere at fremhæve den consecutive Side af Relationen og umuliggjøre al Tanke om causal Relation, som naar i Götz v. Berlichingen 2den Act Adelheid siger til Weislingen, der har klaget over, at Qvindegunst er saa ustadig: Was seyd denn ihr, um von Wankelmuth zu sprechen? hvad der ganske vist formelt kun er sagt om Mandfolk i Almindelighed, men dog øiensynligt refererer sig til den givne Kjendsgjerning, at Mandfolk virkelig driste sig til at bebreide Qvinderne Vankelmodighed, saa at der lige saa godt kunde staae: Was seyd denn ihr, dasz ihr (el. die ihr) von Wankelmuth sprechet?! Paa Latin kunne vi ogsaa i saadan Sammenhæng finde ikke blot Conjunctioner, der have Charakteer af et blot relativ-adverbialt /vorfor, som Plaut. Amph. 808, hvor Aleumena, da Amphitruo klager over hendes formeente Troløshed og frabeder sig Titelen «mi vir» af hendes Mund, spørger: quid ego feci, qua istæc propter dicta dicantur mihi?, 1 Ligesom Rom. 9, 20 det græske Participium med Artikel (σὺ τίς εἶ Ô ἀνταποκρινόμενος τῷ ϑεῷ;) paa Gothisk er gjengivet ved ei med Conjunctiv (þu hvas is, ei andvaurdjais gupa?).