Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Et Plagiat.
knuder, en passion for realistiske detailler, som kommer af hans
intense individualisering» [!]. Men også ellers har den
fortræffelige afhandling i det engelske tidsskrift, der giver en
overlegen og dannet ånds sammenfattende, forstående, men ikke blindt
beundrende karakteristik af den store digter, tabt meget ved at
komme under hr. Stf.s behandling; han udelader flere steder noget
af det vigtigste og rigtigste, og hans egne indskud forstyrrer
altfor ofte tankegangen. —
Ved det mundtlige «forsvar» læste en af opponenterne denne
passus op:
«Når man læser en af hans sjælelige analyser, er det som
man betragtede et kunstfærdigt urværk, indfattet, ikke i metal,
men i gennemsigtigt glas. Man glemmer dets ydre, dets angivelse
af tiden, og fortaber sig i beskuelsen af det fine, indviklede
maskineri. Urets sjæl er blottet for os, ellers ser vi kun viserne
angive tiden, hvilket da også er de fleste nok» (s. 157),
og han raillerede over Stefánsson, der her ganske af sig
selv var faldet på at sige om Browning, hvad Goethe har sagt
om Shakespeare. (Les beaux esprits se rencontrent!) Hertil
havde vor doktorand intet svar; det eneste ærlige vilde ha været:
«Nej, jeg må bekende: idéen skyldes ikke mig; jeg har ganske
simpelt skrevet den af efter Stedman side 432; om han har
kendt Goethes ord, veed jeg ikke.» («To read one of Browning's
psychical analyses is like consulting a watch that has a transparent
glass, instead of a cap of gold, surmounting the interior. We
forget the beauty and proportions of the jeweled timepiece, even
its office as a chronicler of time, and are absorbed by the
intricate and dexterous, rather than artistic, display of the works
within. Here is movement, here is curious and exact machinery
— here is the very soul of the thing, no doubt; but a watch of
the kind that marks the time as if by some will and guerdon of
its own is even more suggestive and often as satisfying to its
possessor.» Man vil se, at der er noget af Stedmans tanke, der
går tabt i Stf.s gengivelse.)
Nogle steder træffer vi ikke blot den ovenfor påviste passive
fortien af kilderne, men en aktiv skjulen af «lånet» ved
småændringer, der vel skal frembringe skinnet af, at Stf. sely har
fundet på tankerne og selv har valgt sine citater. Fra
indledningen, der fra s. 4 til 10 (hvor benyttelsen af Dowden begynder)
trolig følger Stedman, skal jeg anføre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 13:58:03 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r1/0106.html