M. J. Goldschmidt: Anm. af C. Berg, gr. Formi., v. V. Levy. 105 bischen Verehrung, welche die Epikureer der späteren Zeit dem St. Epikuros darbrachten, der sie von anderem Aberglauben befreit hatte. Aehnlich ist die Stimmung, die in Lukians 42é&avðo0s herrscht (vgl. z. B. 25 und als Kehrseite die Wuth der Gegner ebend. 47), und die einen alten Lehrer der Philosophie dazu begeisterte einen Auszug der epikureischen Philosophie zu Nutz und Frommen der Menschheit auf dem Stein zu verewigen (s. Usener Rhein. Mus. N. F. XLVII p. 414 Éf.) Es liegt in der Natur der Sache, und der Herausgeber hebt es selbst in der Vorrede bescheiden hervor, dass bei einer so schwierigen Aufgabe manches der Nachbesserung bedürftig und manche Restitution zweifelhaft und nur provisorisch ist. Im ganzen habe ich aber, so weit mir als nicht besonders sachkundig ein Urtheil zusteht, den Eindruck bekommen, dass sowohl Vorsicht als Kühnheit massvoll und am richtigen Ort angewandt ist. Eins habe ich vermisst: eine genaue und übersichtliche Erklärung der benutzten kritischen Bezeichnungen; es ist z. B. nirgends gesagt, was man sich bei den Punkten unter den Buchstaben zu denken hat; dass solche Signaturen allen Lesern geläufig sein sollten, ist doch wohl eine zu kühne Voraussetzung. Kopenhagen, 5. X. 92. J. L. Heiberg. C. Berg: Græsk Formlære, forkortet og omarbejdet af V. Zevy. H. Udgave. ὁ Kbhvn. 1892, V. Pio. 11928. Opgaven for den nye Udgiver af C. Bergs græske Formlære, der fremtræder i en mønsterværdig Udstyrelse, har i første Linie været at forkorte de tidligere Udgaver af Bogen; og denne Del af Opgaven kan man ikke nægte er løst med stor Dygtighed og den maa siges i et og alt at være lykkedes for Udgiveren. Hvorvidt den anden Del af Opgaven, den at forbedre Bogen, en Opgave, som ikke direkte er udtalt i Forordet til den nye Udgave,: men kun som et Håb om, at den maa svare nok saa godt som tidligere til sin Bestemmelse: at være en Lærebog for Eleverne i vore lærde Skoler —- hvorvidt denne Opgave er løst tilfredsstillende, turde derimod være et Spørgsmål — et Spørgsmål, hvis Besvarelse for en ikke ringe Del vil afhænge af, om man blot har læst Bogen igjennem eller tillige benyttet den som Lærebog i en Skole. Thi hvis jeg f. Ex. skulde have anmældt Bogen efter en Gjennemlæsning i Sommerferien, vilde jeg rimeligvis — bortset fra nogle mindre Indvendinger — kun kunne have sagt