106 M. J. Goldschmidt: godt om den og anbefalet den på det varmeste; thi det kan ikke nægtes, at der er meget godt i den; mange Fænomener synes at være klart og koncist fremstillede; alt overflødigt synes fjærnet og intet væsentligt forbigået. Og var Bogen bestemt til at bruges som et Repetitionskursus for Elever, der allerede havde lært Græsk i nogen Tid, f. Ex. for Elever i 6te Klasse, vilde den vist være ganske fortræffelig; thi den giver ofte et godt Overblik over det tidligere lærte og sammenstiller behændigt spredte Fænomener’. Om Bogen nu også er at anbefale som Lærebog for Begyndere, turde derimod være mere end tvivlsomt; og dog er det åbenbart, at der er taget mest Hensyn til Begynderne og at Udgiveren for deres Skyld har tilladt sig en Del Afvigelser fra de tidligere Udgaver — tydeligt nok for at lette Arbejdet for de unge; om disse Forandringer i Virkeligheden kan kaldes Lettelser og om de er hensigtsmæssige, skal nu i Korthed undersøges. Først er der nu Forbigäelsen (eller den foreløbige Opsættelse) af Vokativ — den synes helt uforklarlig. For det første kjender jo Eleverne denne Kasus fra Latin. Dernæst er det ikke godt at se, hvad Vanskelighed det kan volde at lære den; i Hunkjønsordene efter lste Deklination og i alle Intetkjønsord er den jo ens med Nominativ; i Hankjønsordene efter 2den Dekl. har den jo samme Endelse som på Latin, og véd Eleven, at dominus hedder domine i Vokativ, kan det ikke falde ham svært at lære, at δοῦλος hedder δοῦλε. Ved Hankjønsordene efter 1ste Dekl. og ved ikke få Ord efter 3dje Dekl. frembyder Vokativ den Fordel, at den giver Ordets Stamme i den reneste Form. Alt dette synes kun at afgive Grunde til strax at medtage Vokativ; thi den skal jo dog læres bagefter, og hvad der vindes ved denne Opsættelse, er virkelig ikke let at se. Opsættelsen af Total ser ogsaa lidt mærkelig ud; ved Substantiverne og Adjektiverne spiller dette dog en mindre Rolle, da Formerne her ere så få og simple, at de med Lethed kan læres senere; men ved Verberne må det vist siges at være absolut uheldigt; thi for det første er det her flere Former, der bagefter skal bringes ind i Systemet, og dernæst mister man strax et af Hjælpemidlerne til at holde Hovedtiderne og de historiske Tider ude fra hinanden. I det hele synes jeg, at denne Bestræbelse for at gjøre alt så let som muligt for Eleverne i Begyndelsen, denne Lyst til at tilhylle Vanskelighederne ved at opsætte dem til et senere Standpunkt er alt andet end heldig og slet ikke til at anbefale i en Lærebog, i al Fald ikke i en græsk Grammatik; thi den fremkalder kun Usikkerhed paa et senere Stadium og gjør det hele endnu vanskeligere, når man skal til at lære det samme om igjen _med yderligere Tilføjelser. Allerede her nødes jeg til at frem- 1 Et godt Exempel herpaa er i 8 δά Sammenstillingen af ὁδούς med Participiet διδούς.