110 Ρ. Petersen: Anm. af Aristot. Staat d. Ath., hrsg. von Hude. Aristoteles, der Staat der Athener. Der historische Hauptteil (Kap. I—XLI) für den Schulgebrauch erklärt von Dr. Karl Hude. Leipzig 1892, Teubner. IV -+ 62 5. Dr. Hude har ikke 3 Maaneder efter sin danske Udgave af den historiske Del af Aristoteles: Athens Forfatning ladet følge en tysk Udgave, ligesom hin bestemt til Skolebrug. Det ligger nær at antage, at han blot har ladet den græske Tekst aftrykke og oversat Fortolkningen paa Tysk, og at der saaledes ingen Anledning er til en ny Anmeldelse. Og for Fortolkningens Vedkommende forholder det sig ogsaa saaledes, idet den er næsten ganske enslydende med den danske. Kun hist og her er der foretaget smaa Forandringer enten af Hensyn til Bemærkninger i min Anmeldelse af den danske Udgave (se ovenfor Side 41 ff.) eller fordi der er foretaget Rettelser i Teksten. Thi af saadanne findes henved 30. Professor F. Blass har, siden hans Udgave af Aristoteles’s Politeia udkom, anstillet en indgaaende Undersøgelse af Papyrushaandskriftet i Original og bemærker, at det, skønt sat i Glas og Ramme, dog er langt lettere at læse end det udgivne Facsimile, som han har benyttet til sin Udgave. Resultaterne af denne Undersøgelse, som nu foreligge trykte i Neue Jahrbücher 1892 S. 571 fig (Blass: Mitteilungen aus Papyrushandschriften), har Dr. Hude haft Lejlighed til at benytte ved Udarbejdelsen af sin tyske Udgave og for største Delen optaget. Jeg kunde med Hensyn hertil blive staaende ved Henvisningen til det nævnte Tidsskrift, men af Hensyn til de Læsere, for hvem det ikke er tilgængeligt, har jeg anset det for hensigtsmæssigt at anføre nogle af Forandringerne, navnlig saadanne, som give en virkelig Forbedring eller en lettere Forstaaelse. Saaledes læses III, 3: ταύτην᾽ τεκμήριον (for βασιλέως" τούτῳ), hvorved Udtrykket bliver simplere; III, 4: ἐνιαυσίας. τῷ (for ἢ ἐριαύσιος. αὗται), hvor Blass med Hensyn til ἐγιαυσίας henviser til Plat. leg. VI, 779 d: δίαιτα οὐκ ἐλάττων ἐνιαυσίας; IV, 2: διεγγυᾶν (for διεγγυᾶσϑαι), hvor B. hævder, at ogsaa διεγγυᾶν betyder αὐ lade stille Sikkerhed, frigive mod Kaution (ikke: at stille Sikkerhed)’; samme §: δεχομένους i Apposition til τοὺς πρυτάγεις τοὺς ἕνους (for παρασχομένους), V, 2: zatγομένην, ἔν ἡἣ (for καὶ γὰρ), hvor καινομένην (ødelægges) hører til Solons Vers; VII, 3: τιμήματι (for det mindre heldige {τὰν τιμήματα), hvilket B. mener kan være rigtigt, uden at dog han eller Dr. Hude giver nogen Forklaring; det skal vel betyde: efter Census; K.-W. foreslog: {τὸ πᾶν πλῆϑος ἔκ τῶν) τιμημάτων; samme ὃ: μὲν (for {μεγίστας 7}, hvor B. antager, at Rummet 1 En interessant undersøgelse hår Max Fränkel for nylig underkastet hele dette parti i rhein. Mus. XLVII s. 473 ff. Red.