Herondas’ Mimiamber. 115 Hvordan er du tilsinds? din stakkel, du har det slemt; du sidder og varmer bænke. Her skal du leve gemt og ældes, til asken sluger din ungdoms klare ild! Styr du en anden käås, skift sind, og vær nu snild, bare tre, fire dage, og giv dig uden frygt hen til en anden ven! Man ligger aldrig trygt blot for et enkelt anker. Kommer han til dit hjem — han som vi alle hader — lad ingen jage ham frem! — da vil du dadie dig selv. Og tit det vilde vejr følger den blide bør! Og ingen aner her den lod, som dagen bringer. Ja, og livet går evig for fald — METRIKE. Hvad mener du dog? GYLLIS. Bi lidt: der står vel ingen der og lurer? METRIKE. Slet ikke. GYLEIS. Nu, så hør hvorfor jeg kom herhen og hvad jeg mente før. Gryllos — Matakine, Pataikios’ datters, søn — han har i dystleg vundet fem gange sejer-løn — som dreng i Pytho én, og to i Korinth som svend med dun om kind; i Pissa: to, og det var mod mænd i nævekamp; — hans formue, den er ikke fejl, —- gør ingen kat fortræd — og et urørt elskovssegl. Det var ved Mise-festen, der fik han dig at se: da svulmed hans indre af elskov, og hjærtet blev vildt af vé. Nu viger han hverken dag eller nat derhjemme fra mig og kæler for mig, mit barn, og græder og ta'r på vej, og er så syg af længsel, at han er næsten død — Å gør det, Metrike, hvad? den ene gang, vær sød, V. 8. han som vi alle hader ə: døden. Hun holder ikke af at nævne det fæle ord, jfr. vers 10 på forrige side. Mise, en i de orfiske mysterier dyrket gudinde.