116 Niels Moller: for min skyld, barn! Og skynd dig til kærlighedens fest, før ælde lister sig ind i smug og bliver din gæst. Og det du gør, min kære, vil bringe dobbelt løn; han gir dig mer end du tror. Så lyd mig, hør min bøn! Jeg ønsker dig, ved Gud, det bedste, som jeg kan! METRIKE. Gyllis, dit hvide hår har sløvet din forstand. Sävist jeg venter Mandris atter til vort land, såvist Demeter lever — taled andre så, jeg vilde ikke rolig have hørt derpå, og hver, som vilde lamme min troskab, skulde lam få lært, at denne tærskel var ikke ven med ham! Kom ikke anden gang, kom aldrig mer med sligt til mig, min kære! — nej, fortæl du den slags digt for dem, der er tilfals, — i yngre kvinders bo, og lad du kun fru Metrike sidde her i ro og varme bænke. Ingen byde Mandris spot! — — Men det er ikke ting som disse, véd jeg godt, du har på hjærte, Gyllis . . . Pige, skyl en skål tag den stærke vin og øs tre, fire πιὰ] dryp lidt vand deri, og skænk og byd den om. Der, Gyllis, drik! 5 O Ug Jg GYLLIS. Giv hid! Det véd da Gud, jeg kom for festens skyld og ej at lokke dig med snak. METRIKE. Og derfor var det også min sødeste vin, du drak. GYLLIS. Gid den må rigtig fylde din perse, datter min; sød er den, ved Demeter! δὰ lind og liflig vin som Metrikes har Gyllis ingensinde smagt. Og lev nu vel, barnlille! . Hold du din dyd iagt, min tøs! — når bare Sime og Myrtale der må bevare deres ungdom, mens Gyllis har sit vejr. Festen: Lenaia, Vinpersefesten. Sime og Myrtale: to mindre knibske damer af Gyllis’ bekendtskab.