118 Niels Moller: Se, alle dem, vi regner for højest på strå, de fineste af fødsel, ikke folk som han, de holder loven hellig; og ingen byens mand vil slå en sølle fremmed og komme til mit hus, ved nattetid, gudhjælpemig, med brændende blus og stikke ild i døren og hale væk med vold de horer, som jeg har. Men denne Frygerknold — nu kalder han sig Thales — det lyder jo så stort! — men før hed han Artimmes — alt det har han nu gjort, og lov — patron — regering — han ænser ikke spor! — Hej, skriver, værsågod og læs mig lovens ord om overfald og vold. Og, kære, tag og stop det hul på dethersens vanduhr, mens han læser op; for ellers snakker rumpen nok med, og alt det vås gør så,.at jeg, som man siger, ligger på min mås. SKRIVEREN. Ifald en fri med forsæt handler ilde mod og skader en slavinde, give han i bod værdien dobbelt. BATTAROS. Se! Kairondas skriver så, og det er ikke noget, Battaros fandt på, fordi han vilde Thales tillivs. Hvis én gør brud på dør, skal han betale en mine, er hans bud; for næveslag en mine; og den, der stikker brand på hus og bryder freden, tusind bøde han; og gør han nogen skade, han giver dobbelt bod. For han var bybo, Thales, men du har ikke rod i nogen stad og kender ikke bysens skik. Du bor i Brikindera idag — som du jo gik igår hos Abderiterne — og løber din vej imorgen til Faselis, får du fragt. — Se, jeg — for ikke, mine herrer, at gøre retten ked af altfor mange mundheld — jeg siger: det jeg led, 5 V. 14—15. Hvis vanduhret bliver ved at løbe, mens skiiveren læser op, bliver Battaros snydt for nogel af den tid, han har at tale i. Brikindera, hvis belisgenhed er ubekendt, og Faselis har vel ikke hafi bedre rygte end Abdera.