152 V. Bloch: løftige Bygning kommer til at svæve i Luften, da der ikke gives nogen Regel for de tvivlsomme Vocalers Qvantitet; tillige synes det at være unyttigt ved Reglen om «Vocalis ante vocalem» at tilføje, at Forkortelse indtræder i Arsis (denne Betegnelse er brugt paa den i Oldtiden gængse Maade, modsat Brugen i vore Grammatiker), hvortil saa føjes, at en lang Vocal undertiden beholder sin Længde i Arsis. Det maa vist være tilstrækkeligt at tale om Forkortelse, hvor Verbet kræver en kort Vocal, da man jo af gode Grunde ikke forkorter en Vocal i Thesis. Ogsaa Reglerne om Cæsur ere for udførlige for Disciple; derved fremkommer Henvisninger som: lste Hefte IV § 3, 2, b, An. 2. Commentaren, der efter et rigtigt pædagogisk Princip er anbragt bag i Bogen, er grundigt udarbejdet og fører, især naar Begyndelsen gjøres med første Sang, Disciplene ind i alle Digtets Særegenheder. Den støttes af Ordlister, dog kun til lste og 3die Hefte. Mange nye Opfattelser kan man naturligvis ved en saa stærkt bearbejdet Forfatter ikke vente; som Ex. kan dog anføres II 30: é τιν᾽ ἀγγελίην στρατοῦ ἔκλυεν ἐρχομένοιο, der forklares ved «återkommande». VII 31 (og XXIII 365) προτιὄσσεο oversætter Udgiveren: «tilltala», af soot-rozjoua, St. FO%, FEN, Fon, jfr. doca Rygte, lat. vox; προτιόσσεται — προσαγορεύει Hesych. Uheldigt synes det at være, naar Udgiveren II 377 oversætter ϑεῶν μέγαν ὅρκον ved «Gudarnes store (kraftige) ed (vid jorden, himmelen och Styx)». Denne Ed og den dermed følgende Straf for Mened (Hes. Theog. 793) vilde ikke passe for Eurykleia. VII 54 oversættes ὄνομ᾽ ἐστὶν ἐπώνυμον: «är det namn, som blifvit henne tillagdt, det namn, som hon bär», uden at det ses, hvorfor Udgiveren har opgivet den almindelige Oversættelse, der bl. a. støttes af Soph. Aj. 430. En uheldig Vane er det fra tyske Udgaver kjendte «hvorfor?» efter Anførelsen af et Ord; Erfaringen viser, at Disciplene have ondt ved at forstaa Spørgsmaalets Omfang. Kjøbenhavn, November 1892. H. Rafn. Bruno Keil: Die solonische Verfassung in Aristoteles Verfassungsgeschichte Athens. Berlin 1892, Gärtner. VIII -| 248 85. Fundet af Aristoteles’ Skrift, Athens Statsforfatning, har allerede fremkaldt en hel Litteratur. De første Resultater, som herigjennem maa siges at være naaede, er en i det Væsentlige rigtig Text og Erkjendelse δὲ Skriftets Ægthed. Ingen tvivler om, at vi have for os det Skrift, som i Oldtiden gik under Navnet Aristoteles’ πολιτεία ᾿Αϑηναίων. Mindre enig er man om,