Anm. af Keil, die solonische Verfassung. 153 at Aristoteles selv er dets Forfatter; men der synes dog ikke at være nogen tilstrækkelig vægtig Grund til heri at fravige Oldtidens Mening. Keil siger S8. 194: «Efter Fuldendelsen af sin Politik tog Aristoteles fat paa den monographiske Udarbejdelse af det for de enkelte Stater samlede Materiale. 158 Monographier har han gjort Udkast til og mer eller mindre udarbejdet. Til dem hører πολιτεία ᾿Αϑηναίων. I Løbet af Aarene 329—325 blev den nedskreven i Athen. Den var bestemt til at offentliggjøres.» Men — mener han fremdeles — da der i den findes stilistiske Mangler (saadanne anføres S. 50 fg.), med hvilke en Autor ikke sender et Værk i højere Stil ud i Verden, maa den være udgivet efter Aristoteles’ Død af den peripatetiske Skole, saaledes som den forelaa i Manuskriptet og uden at have modtaget en sidste Bearbejdelse. Hvorledes de Modsigelser, som unægtelig findes mellem Aristoteles’ Politik og πολιτεία ᾿Αϑηναίων, kunne forklares som en Følge af, at de to Skrifter ere affattede til forskjellig Tid og paa forskjellige Steder, sidstnævnte navnlig i Athen, godtgjør Forf. S. 120 ff. Han mener saaledes, at Aristoteles ved de Kilder, han forefandt i Athen, især Androtions nys udkomne Atthis (cfr. S. 190 fg.), kan være bevæget til at modificere sin tidligere Mening paa forskjellige Punkter. Utvivlsomt. stemmer Historikeren Aristoteles’ Grundbetragtning med Philosophen Aristoteles’. Herom udtaler Forf. sig S. 204 saaledes: «Det ex Aristoteles’ statsphilosophiske Axiom, at ὅ μέσος er den bedste Birger. Den Grundsætning, at den statsborgerlige μεσότης er det Opretholdende, at alt Yderliggaaende virker ødelæggende og, for at \tale med Aristoteles’ egne Ord i Politika, ἧ κοινωνία ἡ πολιτικὴ olot ἣ διὰ τῶν μέσων — denne Grundsætning har i πολιτεία ᾿Αϑηναίων tjent som Kriterium ved enhver Dom over enkelte Statsmænd som over hele Forfatningsperioder. Solon roses; thi efter hans egne Digtes Vidnesbyrd kunde han næsten gjælde for en Legemliggjørelse af denne statsborgerlige μεσότης. I πολιτεία ᾿Αϑηναίων samler Aristoteles Dommen over ham med de Ord γνομοϑυτήσας τὰ βέλτιστα, og i Politika havde han sagt: τὸ τοὺς βελτίοτους νομοϑέτας εἶναι τῶν μέσων. Σόλων γὰρ ἦν τούτων.» Naar Aristoteles betegner Solon som μέσος og hans Forfatning som Middelvej mellem Extremerne, kommer han i Modsætning til den mundtlige og skriftlige Tradition i Athen, der gjorde Solon til Demokrat og Ophavsmand til det rene Demokrati, og denne Modsætning ser Forf. gjennem hele Skriftet i en dels aabenbar, dels skjult Polemik, som særlig er rettet mod Atthidographerne. Ifølge den S. 200 ff. givne Fremstilling af Aristoteles’ Forhold til sine Kilder have disse nemlig i første Linie været litterære, Androtion og andre Atthideforfattere, fremdeles Herodot (skjønt denne er skudt helt til Side i Afsnittet om Solon), Thukydid osv., hvorimod han ikke har øst af Archivet i Metroon. Et Exempel paa Polemiken mod Androtion fremsætter Forf. 5. 45