Anm. af Andreae Capellani De Amore Libri Tres ed. Trojel. 185 og Kulturhistorie. For det første har vi i det en fuldstændig Kodifikation af de subtile Regler, der tilsammen udgjorde det ideale eller konventionelle Elskovsforholds Etikette i en vis Del af Middelalderen, Reglerne for lamour courtois. Den Opfattelse af Elskoven eller vel snarere Galanteriet, som vi finde hos Andreas Capellanus, og hvori det er et Hovedpunkt, at Elskov er en Kunst, der kan læres, og som har sine bestemte, ubrydelige Regler, genfinder vi, som Gaston Paris har paavist i en interessant Artikel i Romania XII, hos en Række franske og provençalske Digtere fra Midten og Slutningen af det 12te Aarh. og da navnlig i visse af den berømte Chrétien de Troies’ Romaner. Dernæst frembyder Andreas’s Skrift en særlig Interesse derved, at det er det vigtigste eller rettere sagt det eneste Dokument, som kan kaste et Lys over det saa stærkt omdebatterede Spørgsmaal om de saakaldte Elskovsdomstoles Eksistens. Fra den Tid, da dette Skrift blev draget ind i Striden om Elskovsdomstolene, 9: fra Begyndelsen af vort Aarhundrede, har det været det Arsenal, hvorfra Videnskabsmændene har maattet hente deres vægtigste Vaaben i Kampen for eller imod disse Domstole, og det følger da ogsaa af sig selv, at Trojel i sin Bog om «Middelalderens Elskovshoffer» har skænket Undersøgelsen af dette Skrift en meget fremtrædende Plads (Side 90—170). Det er mærkeligt, at dette paa saa mange Punkter vigtige og saa meget omtvistede Skrift først nu har fundet en Udgiver. Ganske vist foreligger der et Par gamle Udgaver — den ene fra det 15de Aarhundrede, den anden fra 1610, besørget af en Tydsker Dethmar Müller —, men de er dels meget sjældne, dels naturligvis fra et moderne kritisk Synspunkt aldeles utilfredsstillende. © Visse Dele af Skriftet har ogsaa været trykte i den nyeste Tid; saaledes har navnlig Dr. Trojel i sit før citerede Værk trykt de 31 regulæ amoris (S. 130—131), de 21 judicia amoris (S. 141—155) samt Brevet til Grevinden af Champagne og dennes Svar (5. 156—158). Her foreligger nu en fuldstændig kritisk Udgave af det hele Skrift tillige med en 56 Sider stor, paa Latin affattet Fortale — et smukt Appendix til Udgiverens lærde Undersøgelser i «Middelalderens Elskovshoffer». Af Andreas Capellanus’s Værk kendes foruden de to trykte Udgaver 12 Haandskrifter, som findes paa Biblioteker i Frankrig, Italien, Tydskland, Østerrig og Belgien. De fleste af dem er fra det 15de, nogle faa fra det 1446, et enkelt maaske fra det 13de Aarh. Desuden foreligger der to franske Oversættelser fra det 13de, to italienske fra det 14de og to tydske fra det 15de Aarh. Udgiveren har benyttet samtlige Haandskrifter med Undtagelse af 3, som ikke kan antages at have nogen synderlig Betydning for Tilvejebringelsen af en god Tekst. Ved Undersøgelse af Haandskrifterne er Udg. kommen til det Resultat, at de deler sig i to Hovedgrupper, hvoraf den første kun omfatter to, nemlig det