Anm. af Andreae Capellani De Amore Libri Tres ed. Trojel. 187 Aarh. — Hvad Titelen angaar, følger Udg. ogsaa Geremia, idet han kalder Bogen De Amore, der dog ikke synes at være den oprindelige Titel. Dr. Trojel formoder — maaske med Rette — at Værket fra Begyndelsen af slet ikke har haft nogen bestemt Titel. I Middelalderen citeres det, som bekendt, ofte som Gualterius, der er Navnet paa den unge Mand, til hvem Bogen er rettet; i Haandskrifterne bærer Værket højst forskellige Titler. Spørgsmaalet om Andreas Capellanus’s Person og om det Tidspunkt, paa hvilket han skrev sit Værk, har som bekendt været Genstand for megen Drøftelse, siden man er begyndt at beskæftige sig paa en mere alvorlig Maade med hans Bog. I det Aarstal, der angives som Datum for Grevinden af Champagne’s Brev, nemlig 1174, har man en sikker terminus a quo. De fleste Lærde, som i Begyndelsen af vort Aarhundrede beskæftigede sig med Andreas, satte uden Spor af nærmere Bevisførelse Bogen til omtrent 1170, hvad der jo aabenbart er for tidligt. Herimod optraadte Diez, som vilde sætte den saa sent som det 1446 Aarh. Man havde imidlertid gjort den Iagttagelse, at man finder Andreas s Bog omtalt hos Forfattere fra det 13de Aarh., og navnlig blev det af Betydning, at 7%. Sundby i sin Bog om Brunetto Latino paaviste, at den citeres i et Par Skrifter af Arnold af Brescia. Det ældste af disse Skrifter (De dilectione Dei et proæimi, etc.) er fra Aaret 1238, som altsaa frembyder en sikker terminus ad quem. Alt, hvad man med Sikkerhed ved om Andreas Capellanus, er altsaa, at han maa have skrevet mellem 1174 og 1238. Forskellige Lærde har imidlertid forsøgt at komme til en nærmere Tidsbestemmelse; det er navnlig Gaston Paris, Trojel og Pio Rajna, som har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal. Da det atf visse Ytringer i selve Bogen fremgaar, at den maa være skreven i Frankrig, maa den sikkert, for at have kunnet være kendt i Italien i 1238, være skreven adskillige Aar før dette Tidspunkt; noget andet bliver det imidlertid, hvor langt man vil gaa tilbage. Gaston Paris (Romania XII) mener nu af visse Ytringer i Bogen at kunne slutte, at den ikke kan være skreven, medens de i Bogen flere Gange omtalte Damer (Grevinde Maria af Champagne, Alinoria, osv.) levede, d. v. s. den maa være skreven efter Aar 1200. I sin Bog om Elskovshofferne har Trojel forsøgt at skyde den adskillige Aar tilbage i Tiden. Han finder, at der af de Steder, hvor Damerne omtales, ikke kan sluttes, at Bogen er skreven efter deres Død (Middelalderens Elskovshoffer 101 44}, ja i enkelte Steder vil han endogsaa se en Hentydning til, at de endnu levede yed Bogens Fremkomst. Det vægtigste Argument for det tidligere Tidspunkt finder han dog i et Forsøg, som han gør paa at bestemme, hvem den Gualterius er, til hvem Bogen rettes. Han ser i ham en Fyrste af kongelig Æt Gancher de Châtillon, som er født omtrent 1165,