Anm. af Andreae Capellani De Amore Libri Tres ed. Trojel. 189 saa at vi maa antage mindst eet Mellemled mellem Originalhaandskriftet og det supponerede fra 1210. — Dette er i al Korthed Pio Rajnas skarpsindige Argumentation. Man kunde have ventet, at den fornyede og nøjagtige Undersøgelse af Haandskrifterne, som Dr. Trojel har foretaget, havde kastet et nyt Lys over Spørgsmaalet om Bogens Tilblivelse. Dette har imidlertid ikke været Tilfældet; efter at have vist de tidligere Forsøgs Utilstrækkelighed ender Udg. 1. c. med at udtale sin Tilslutning til Pio Rajnas Antagelse, dog med en vis Reservation og uden synderlig Begejstring. Han finder, at dette Forsøg dog har noget at støtte sig til, hvad der ikke kan siges om de tidligere, medens Pio Rajna sely aabenbart betragter sit Resultat som langt sikrere (Qualcosa che non dubito di chiamare una prova Studj di f. r. V, p. 246). Det forekommer dog Anmelderen, at Pio Rajnas Slutning langt fra er saa sikker, som den ved første Øjekast kan synes, og at den egentlig hviler paa et falsk Grundlag. For det første er jo Indiktionen, som Pio Rajna selv gør opmærksom paa, ikke ganske den rette: den er i begge de paagældende Hdskr. XII, medens den skulde være XIII. Dette tillægger jeg dog ikke Spor af Betydning, det kan meget godt forklares enten som en Fejlskrift eller paa en anden Maade, som Pio Rajna nærmere udvikler. Vi gaa altsaa ud fra, at det er den rigtige Indiktion for Aaret 1210, der er indført. Men ligger deri noget Bevis for, at den nye Tidsbetegnelse er indsat af en Afskriver, der netop skrev i dette Aar? Det synes der mig egentlig ingen Grund til at antage; saa vanskeligt er det dog ikke at udregne Indiktionen for et givet Aar, at en Afskriver ikke meget let skulde kunne gøre det, selv om det drejede sig om " et Aar, der tilhørte Fortiden. Hvorledes Fejlskrifterne 1210 for 1174 og September for Maj er indkomne, bliver ganske vist en Gaade for os, fordi vi mangler Kendskab til det Haandskrift, der ligger til Grund for A og B, og til dets Forgængere, men er Fejlen først een Gang kommen ind, er det vel ganske naturligt, at Indiktionen er bleven rettet i Overensstemmelse dermed. Der er altsaa fra den Side næppe noget i Vejen for at antage, at Fejlen er indkommen efter 1210. Hertil kommer nu, at det er i høj Grad usandsynligt, at en Afskriver her midt i Bogen indfører det Aar, i hvilket han selv skriver. Selv om Brevet fra Grevinden af Champagne for os ikke kan staa som noget historisk Dokument, var det dog vist anderledes for en middelalderlig Skriver. For ham maatte Brevet staa som et historisk Dokument, der netop hørte Fortiden til, hvis Datum ikke turde ændres uden særlige Grunde, og som det i hvert Fald vilde være meningsløst at datere med det Tidspunkt, paa hvilket Afskriveren selv arbejdede. Det forekommer mig derfor, at der er al Grund til at antage, at det Hdskr., der ligger til Grund for A og Β,