190 H. K. Søltoft-Jensen: Anm. af Andr. Capell. De Amore Libri Tres. og hvori 1210 første Gang er indkommet for 1174, netop maa være senere end 1210. Man maa saaledes nu som før sige, at det ikke er lykkedes med nogen overvejende Sandsynlighed at bestemme en nøjere Tidsgrænse for Andreas Capellanus’ Værk. Det samme gælder vort Kendskab til hans Person. Εἰ ον Udtalelser i selve Værket kan der vel næppe være nogen Tvivl om, at Andreas virkelig har været det, som han udgiver sig for, Kapellan ved det kongelige Hof (capellanus regius, capellanus aulæœ regiæ), men man finder desværre i Tidsrummet 1174—1220 ingen Hofkapellan af dette Navyn omtalt. Derimod vides det, at en vis Andreas var Kapellan hos Grevinde Maria af Champagne fra 1185—87, og Pio Rajna og Trojel (S. XI) er tilbøjelige til i denne Andreas at se det foreliggende Skrifts Forfatter; efter Aaret 1187 kunde han jo været gaaet fra Grevindens over i Kongens Tjeneste. Denne Forklaring stemmer godt sammen med den Pio Rajna-Trojelske Antagelse om det tidlige Tidspunkt for Bogens Tilblivelse, men det er dog noget tvivlsomt, om den er rigtig. Selv om man maa indrømme, at man ikke med nogen absolut Sikkerhed kan slutte, at Andreas har skrevet efter Grevinden af Champagne’s Død, kan man dog endnu mindre slutte det modsatte, og det forekommer mig navnlig, at det af den Maade, hvorpaa hun omtales i Skriftet, aldeles ikke synes at fremgaa, at Forfatteren har levet i hendes umiddelbare Nærhed. Den af Trojel Side VIII omtalte Kompliment til Grevinden, som lægges i Munden paa vir nobilior, synes mig aldeles intet at bevise, og et andet Sted, hvor hun benævnes g/oriosa, mener Trojel selv er uægte. Det synes mig overhovedet rimeligt, at Andreas vilde have omtalt Grevinden paa en ganske anden Maade, hvis han virkelig havde staaet i direkte Forbindelse med hende eller hendes Kreds. Foreløbig maa man altsaa lade Spørgsmaalet om Andreas Capellanus’ Person og om det nøjagtige Tidspunkt for hans Forfatterskab staa hen. Man maa haabe, at fremtidige Undersøgelser vil kaste Lys over disse Forhold; umuligt er det jo ikke, at uopdagede eller hidtil upaaagtede Dokumenter kan bringe Klarhed i denne Sag. Teksten, som den foreligger i Haandskrifterne, og som den her er udgivet, frembyder paa flere Steder ret mærkelige Ting, som kunde vække Formodning om, at ikke alt skyldes Andreas Capellanus, men at Værket i Virkeligheden er en Kompilation, eller at der i alt Fald har fundet større Interpolationer Sted. Meget besynderligt er det saaledes, at der et Par Steder henvises til «doctrina capellani» el. «Andreae capellani», ret som om dette var et aníet Skrift, og ikke mindre mærkeligt er det, at der paa to forskellige Steder afhandles om Klerkenes Forhold til Elskoy paa en Maade, som absolut maa vække Mistanke om, at vi ikke her har med en ren Skødesløshed fra Forf.s Side at