195 Oskar Froehde, die Anfangsgründe der römischen Grammatik. Leipzig, Teubner 1892. 141 5. Man maa ikke af Titlen paa dette lille til Johannes Schmidt dedicerede Skrift forledes til at tro, at det er en latinsk Skolegrammatik for Begyndere. Det er de latinske Grammatikeres Fremstilling af en Del almindeligere grammatiske Spørgsmaal, som Forf. her har samlet under Betegnelsen «Anfangsgründe», Grundlaget, Forudsætningerne for Behandlingen af Afsnittet om Taledelene. Disse almindeligere Spørgsmaal fremtræde ikke hos de romerske Grammatikere som en samlet Indledning til deres Fremstilling af Grammatiken, men som særskilte Kapitler i en vilkaarlig Orden og forskellig ordnede hos de forskellige Grammatikere, og findes ikke alle hos samtlige grammatiske Forfattere. Dr. Froehde opstiller sin Ordning og Inddeling af disse Afsnit i 15 Kapitler: 1) de arte, 2) de grammatica, 3) de lectione, 4) de accentu, 5) de distinctione, 6) de voce, 7) de littera, 8) de syllaba og de communi syllaba, 9) de dictione, 10) de oratione, 11) de definitione, 12) de genere og de specie, 13) de sententia, 14) de clausula, 15) de latinitate. Hvad vi have af romersk Grammatik, er os overleveret af et Antal grammatiske Forfattere fra det 4de til 6te Aarhundrede efter Chr. F. (Charisius, Diomedes, Donatus og Priscianus er de vigtigste). Disse Forfattere benyttede (tabte) Kilder fra 3dje og 2det Aarh. (Charisius især Romanus fra Beg. af 3. Aarh.) og disse igen Kilder fra 1506 Aarh. Man har i de sidste Aar gjort sig en Del Umage for at fremdrage, hvad man kunde udfinde om disse tabte ældre Kilder; flere Navne paa Grammatikere fra ældre Tid spille en Rolle i disse Undersøgelser, Palæmon (Midten af 1ste Aarh. efter Chr.), Scaurus (Hadrians Tid); og man har stillet Citaterne af disses Skrifter sammen for at danne sig en Forestilling om deres Lærebøger. Dette har dog kun Interesse, for saa vidt det heraf fremgaar, at Hovedindholdet af den romerske Grammatik allerede tidlig var samlet i det væsentlige, og at vi kun have den senere omhyggelige Bevarelse af det overleverede, tit i klar og forstandig Fremstilling, men i det hele dog mest med de samme Ord hos flere Forfattere og med stærk Afhængighed af Forgængerne. Det er i det hele et Charaktertræk for den senere Kejsertids Aandsliv, hvilket Slid man har haft med at bevare det overvældende Kulturstof, som man havde modtaget fra tidligere Aarhundreder, og hvorledes Arbejdet hermed tit tog Magten fra den selvstændige Produktion. Den egentlige Skaber af en romersk Grammatik kan næppe nogen anden have været end Varro; vi finde ved de fleste Afsnit ham citeret hos vore Grammatikere. Terentius Varros 13*