52 C. P. Christensen Schmidt: Tà παρόντα νυνί kan nu her, som allerede Fischer rigtigt bemærker, ikke betegne Andet end hvad der i Cap. 1 kaldes ἡ νῦν παρεστῶσα ξυμφορά Og ἣ παροῦσα τύχη, nemlig det, at Sokrates sidder i Fængsel dømt paa Livet af Heliasternes Domstol; om denne Situation skulde der efter Logikens Krav prædiceres den Egenskab at være skikket til at vise, at Mængden har stor Magt, men istedenfor prædiceres der om den den Egenskab at være tydelig, og saa tilføies bagefter det, som den givne Situation er skikket til at vise, det, som af den givne Situation er tydeligt, i en Sætning med ὅτι, altsaa en Sætning netop af samme Art, som vilde være paa sin Plads, hvis Hovedsætningen havde den logisk correcte Form. Denne Abnormitet er det, man har at forklare, naar man vil holde paa den haandskriftligt overleverede Læsemaade, og Spørgsmaalet bliver altsaa: 1) Kan efter græsk Sprogbrug Adjectivet δῆλος prædiceres ikke blot om det, der fremgaaer enten af umiddelbart Øiesyn eller af noget udenfra Givet, men ogsaa om det Givne, hvoraf noget Andet fremgaaer, og netop med Hensyn til, at det fremgaaer deraf? og 2) Kan der i saa Fald efter græsk Sprogbrug til en saadan Forbindelse føies en Sætning med ὅτι 1 bekræftende Fald bliver det endvidere at undersøge og bestemme, i hvad Forstand δῆλος bruges paa denne Maade, og i hvad Forstand Gjenstandssætningen føies til denne Forbindelse, men med Hensyn til begge Sider af Spørgsmaalet er det ikke Logiken, der skal have det afgjørende Ord, men det er Sprogbrugen, quem penes arbitrium est et jus et norma loquendi. Kan ikke Spørgsmaalet i begge Henseender besvares fuldt bekræftende, da kan Læsemaaden δῆλα ikke holdes, men i modsat Fald maa Logiken see at finde sig tilrette i de af Sprogbrugen sanctionerede Former, saa godt den formaaer; det bliver dens Sag, Sprogbrugen selv har den ikke at bekymre sig om. Hvad der efter Fischer er forebragt til Forklaring af den foreliggende Udtryksform og Sætningsforbindelse, er som sagt enten forfeilet eller i alt Fald utilstrækkeligt, og jeg vil derfor ikke opholde mig ved Noget deraf, men begynde ganske forfra i umiddelbar Tilknytning til Fischers Forklaring, ikke fordi den jo ogsaa i høi Grad trænger til Correctiv, men fordi det Alt i Alt dog vil blive den korteste Vei at gaae.