60 C. P. Christensen Schmidt: atter her spiller sin Rolle (ἀλλ᾽ ἐστὶν ἐπιδηλοῦν τι πεπανουργηκότα Lambert Bos). Men alle de Kunster behøves upaatvivlelig slet ikke. Man kan jo rigtigt sige baade τὸ βλέμμα δηλοῖ αὐτὸν πεπανουργηκότα τι OS ἔκ τοῦ βλέμματος δῆλός ἔστι πεπανουργηκώς τι; derom er der ingen Tvivl. Men naar nu Aristophanes istedenfor δηλοῖ τἄργα eller δῆλόν ἔστιν ἔκ τῶν ἔργων kan sige δῆλα τἄργα, som han har viist at han kan, maa han vel ogsaa istedenfor τὸ βλέμμα δηλοῖ eller ἐπίδηλός ἔστιν ἔκ τοῦ βλέμματος kunne sige τὸ βλέμμα ἐπίδηλόν ἐστιν. Ved τὸ βλέμμα maa der endvidere nødvendigviis tænkes paa Blikkets Eiermand, hvad enten han er omtalt i det foregaaende Vers — hvis ἔχει staaer transitivt —, eller han ikke er omtalt nærmere end tre Vers tilbage — øs πολὺ μεϑέστηχ᾽ ὧν πρότερον εἶχεν τρόπων —, og ham kan man lige rigtigt tænke sig baade i Genitiv og i Dativ: τὸ βλέμμα αὐτοῦ èniδηλόν ἔστιν «hans Blik er tydeligt» og τὸ βλέμμα αὐτῷ èniδηλόν ἔστιν «Blikket er tydeligt paa ham». Men naar da Aristophanes har valgt at tænke sig ham i Dativ, hvad han vel dog ogsaa maa have Lov til, saa seer jeg ikke, hvad Form det tilføiede Participium skulde komme til at staae i undtagen i den, der staaer, t πεπανουργηκότι. Det er her gaaet, som det altid gaaer, hvor et Verbum, der construeres med et Participium i Apposition til Subjectet, erstattes ved et Udtryk, der kræver Personen i Dativ. Saaledes finde vi Eur. Cycl. 248 ἅλις ἐστί μοι ϑοινωμένῳ = μεστός εἶμι (eller reent prosaisk κάμνω) ϑοινώμενος, Æsch. Agam. 160 εἰ τόδ᾽ αὐτῷ φίλον κεκλημένῳ = εἶ χαίρει τόδε κεκλημένος, Herod. VII, 148 ἀλλ ὅμως σφι ἀποχοᾶν κατὰ τὸ ἥμισυ ἡγεομένοισι = ἀλλ ὅμως ἀγαπᾶν ἂν κατὰ τὸ ἥμισυ ἡγούμενοι, og Plat. Charm. 163 B οὐδενὶ ἂν ὄνειδος εἶναι σκυτοτομοῦντι κτέ. svarende til οὖκ αἰσχύνομαι σκυτοτομῶν; saaledes finde vi istedenfor det overhovedet mindre hyppige μεταμέλομαι ποιήσας ganske jævnlig μεταμέλει μοι ποιήσαντι 0g paa samme Maade Herod. VIII, δά. ἐνθύμιόν οἱ ἐγένετο ἐμπρήσαντι τὸ ἵρόν, og svarende til εὖ 1 Blaydes, som forøvrigt opfatter Constructionen fuldkommen rigtigt, har ikke været heldig med sin Forklaring af det underforstaaede αὐτῷ, som han antager for afhængigt af ἐπί i ἐπίδηλον (tells against him as having done something wrong).