Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 61 (καλῶς) ποιῶ med Participium i Nominativ findes der forskjellige Udtryk med Participium i Dativ, nemlig for det Første καλόν ἔστι Theogn. 1329 (σοί τε διδόντ᾽ ἔτι καλόν), dernæst ὅσιόν ἔστιν eller ὁσίως ἔχει Xen. Hell. IV, 7, 2 (εἶ ὁσίως ἂν ἔχοι αὐτῷ μὴ δεχομένῳ τὰς σπονδὰς τῶν ᾿Αργείων OS ἐπεσήμαινεν αὐτῷ ὅσιον εἶναι μὴ δεχομένῳ σπονδὰς ἀδίκως ὑὕποφερομένας), og endelig πρέπει Xen. Oec. 4, 1 (αἱ δοκοῦσι κάλλισται τῶν ἐπιστημῶν καὶ ἐμοὶ πρέποι ἂν μάλιστα ἐπιμελομένῳ). Der er den ΕῸΓΒΚ]ΘΙ imellem disse Steder og Stedet af Aristophanes, at det ellers gjennemgaaende er reent upersonlige, subjectsløse Udtryk, der saaledes faae Participiet i Dativ; dog kan der allerede i Stedet af Æschylos være Tvivl om, hvorvidt τόδε er Indholdsaccusativ til zeAnņuévo eller Subject for φίλον, og 1 alt Fald bruger Sophokles Oed. R. 863, istedenfor at sige εἶ τύχοιμι φέρων ἁγνείαν λόγων ἔργων τε πάντων («gid jeg maa have Lykke til at vinde Reenhed i al Tale og Gjerning»), Omskrivningen εἴ uor ξυνείη φέροντι μοῖρα τὰν εὔσεπτον ἁγνείαν λόγων ἔργων τε πάντων, altsaa et Udtryk med virkeligt grammatisk Subject. At Participiet staaer i Dativ, er naturligviis overhovedet heller ikke betinget af Udtrykkets upersonlige Form, men af at Udtrykket kræver Personen i Dativ; paa samme Maade gaaer det jo ogsaa, hvor der istedenfor et transitivt Verbum, der construeres med Participium i Apposition til Objectet, træder et Verbum, der forbindes med en anden Casus, som der jo istedenfor οἶδά τινα ποιήσαντα kan siges σύνοιδά τινι ποιήσαντι, som Herodot (VIII, 140) istedenfor ὁρῶ ὑμᾶς οὐχ οἵους T ἐσομένους siger ἐγορέω ὑμῖν οὐκ οἷἵοισί τε ἐσομένοισι, eller som Æschylos (Agam. 271) istedenfor τὸ ὄμμα δηλοῖ σε εὖ φρονοῦντα siger εὖ φρονοῦντος ὄμμα σοῦ κατηγορεῖ — hvor der altsaa ogsaa er Tale om, hvad der kan sees af Blikket —*. Participiets Casusform ' Hverken Forbindelsen selv eller det i διδόντ᾽ eliderede © kan her nøde til at admittere saa betænkelige Rettelser som Hermanns σοί τε διδοῦν" ἔτι καλόν eller Bergks σοί τε διδοῦν καλόν ἐστιν. En ganske lignende Forbindelse har Dr. Siesbye meddeelt mig af Plutarch (de gen. Socr. 18, Mor. 584 D: ἔστιν ὅτῳ μὴ λαβόντι τὸ καλῶς διδόμενον τιμιώτερον ὑπάρχει καὶ κάλλιον). ? Dette sidste Sted er til Sammenligning anført ogsaa af Blaydes. Dr. Siesbye tilføier ogsaa her af Plutarch: Demosth. 16 ἡ τοῦ Δημοσϑένους