62 C. P. Christensen Schmidt: er der altsaa ikke Noget at sige paa; men hvad der er det Eiendommelige ved Stedet af Aristophanes, er, at. ἐπίδηλόν ἐστι, brugt om det, der er tydeligt i Egenskab af Tegn, af Beviis, i dette Participium har en Construction, at der i denne Form er tilføiet det, der sluttes af Tegnet, udledes af Beviset, ligesom i det til Undersøgelse foreliggende Sted af Platon det, der udledes af det Givne, er betegnet ved en Gjenstandssætning med ὅτι. Er Stedet af Aristophanes rigtigt overleveret, og er den her givne Forklaring deraf overeensstemmende med Digterens Intentioner, hvad jeg ikke nærer mindste Tvivl om — et Par lignende Forbindelser, Eur. Iph. Aul. 1142 f. og Lys. XII, 32, ville vi i det Følgende komme til at tale om —, da staaer der ogsaa der: «Blikket er tydeligt paa ham, at han har gjort noget Galt», ligesom der i Platons Kriton staaer: «Den foreliggende Situation er tydelig, at Mængden er i Stand til at gjøre store Ulykker», og da er der altsaa allerede en Slags Præsumption for, at ogsaa dette kan siges. Inden vi imidlertid gaae over til denne anden Deel af vor Undersøgelse, vil det ikke være af Veien i Korthed at minde om, at hele denne Udtryksmaade, hvorved en Ting, et Forhold, en Kjendsgjerning betegnes som δῆλον ikke i sig selv, efter sin blotte phænomenale Realitet, men i Egenskab af Tegn og Beviis, efter sit Forhold til Noget, der fremgaaer deraf, ingenlunde er enestaaende eller indskrænket til dette specielle Udtryk, men hænger sammen med en ganske almindelig og naturlig Tendents i Sproget, som vi i Regelen slet ikke betragte som Noget, der er værdt at lægge Mærke til, fordi den yttrer sig ganske paa samme Maade i vort eget Sprog, nemlig Tendentsen til at kræve forbunden med Forestillingen om en Ting Forestillingen om en vis Relation, hvori Tingen staaer, til at kræve det Forestillede forestillet ikke som det, det er i sig selv, men som det, det er enten efter sine Virkninger eller efter sin Aarsag eller efter sin πολιτεία φανερὰ ἣν... οὐδὲν ἐῶντος ἀνεπιτίμητον τῶν πραττομένων ὑπὸ τοῦ Διακεδόνος, Galb. 11 αἴσϑησιν αὑτοῦ κατὰ μικρὸν ὑπὸ τῷ Οὐινίῳ γενησομένου παρεῖχεν ó πρεσβύτης, CiMON. 17 ἐνεκάλει ΜΠάχαρτος αὐτῷ πρὶν ἐντυχεῖν τοῖς πολίταις εἰσαγαγόντι τὸ στράτευμα.