Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 C. P. Christensen Schmidt:
er der altsaa ikke Noget at sige paa; men hvad der er det
Eiendommelige ved Stedet af Aristophanes, er, at. ἐπίδηλόν
ἐστι, brugt om det, der er tydeligt i Egenskab af Tegn, af
Beviis, i dette Participium har en Construction, at der i
denne Form er tilføiet det, der sluttes af Tegnet, udledes af
Beviset, ligesom i det til Undersøgelse foreliggende Sted af
Platon det, der udledes af det Givne, er betegnet ved en
Gjenstandssætning med ὅτι. Er Stedet af Aristophanes rigtigt
overleveret, og er den her givne Forklaring deraf
overeensstemmende med Digterens Intentioner, hvad jeg ikke nærer
mindste Tvivl om — et Par lignende Forbindelser, Eur. Iph.
Aul. 1142 f. og Lys. XII, 32, ville vi i det Følgende komme
til at tale om —, da staaer der ogsaa der: «Blikket er
tydeligt paa ham, at han har gjort noget Galt», ligesom der i
Platons Kriton staaer: «Den foreliggende Situation er tydelig,
at Mængden er i Stand til at gjøre store Ulykker», og da er
der altsaa allerede en Slags Præsumption for, at ogsaa dette
kan siges.
Inden vi imidlertid gaae over til denne anden Deel af
vor Undersøgelse, vil det ikke være af Veien i Korthed at
minde om, at hele denne Udtryksmaade, hvorved en Ting,
et Forhold, en Kjendsgjerning betegnes som δῆλον ikke i sig
selv, efter sin blotte phænomenale Realitet, men i Egenskab
af Tegn og Beviis, efter sit Forhold til Noget, der fremgaaer
deraf, ingenlunde er enestaaende eller indskrænket til dette
specielle Udtryk, men hænger sammen med en ganske
almindelig og naturlig Tendents i Sproget, som vi i Regelen
slet ikke betragte som Noget, der er værdt at lægge Mærke
til, fordi den yttrer sig ganske paa samme Maade i vort eget
Sprog, nemlig Tendentsen til at kræve forbunden med
Forestillingen om en Ting Forestillingen om en vis Relation, hvori
Tingen staaer, til at kræve det Forestillede forestillet ikke
som det, det er i sig selv, men som det, det er enten efter
sine Virkninger eller efter sin Aarsag eller efter sin
πολιτεία φανερὰ ἣν... οὐδὲν ἐῶντος ἀνεπιτίμητον τῶν πραττομένων ὑπὸ τοῦ
Διακεδόνος, Galb. 11 αἴσϑησιν αὑτοῦ κατὰ μικρὸν ὑπὸ τῷ Οὐινίῳ γενησομένου
παρεῖχεν ó πρεσβύτης, CiMON. 17 ἐνεκάλει ΜΠάχαρτος αὐτῷ πρὶν ἐντυχεῖν τοῖς
πολίταις εἰσαγαγόντι τὸ στράτευμα.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0074.html