Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 63 Mening, sin Betydning, sin logiske Conseqvents. Denne Prægnants i Forestillingen har jeg, for saa vidt den kommer til Syne i simple synthetiske Forbindelser, havt Leilighed til at gjøre opmærksom paa i en Afhandling om de til est cur osv. svarende græske Sætningsforbindelser, som jeg foredrog i philologisk-historisk Samfund i Efteraaret 1886'. Vi sige saaledes ganske jævnlig: «det er en Glæde, en Sorg, en Ynk at see det eller det», og mene dermed, at vedkommende Syn medfører og bevirker Glæde, Sorg eller Ynk. Vi sige fremdeles: «det er Taabelighed, Galskab, Feighed at bære sig saaledes ad», og mene dermed, at vedkommende Adfærd har sin Grund i Taabelighed, Galskab eller Feighed. Vi sige: «hvad er det for en Larm? hvad er det for en Raaben?» og spørge derved i Virkeligheden om, hvad der er Anledningen til Larmen eller Raabet. Og ved disse Syntheser, der prædicere Aarsagen, maa endvidere erindres den eiendommelige Dobbeltsidighed i den Forestilling, der ligger til Grund for dem hos den Talende og vækkes ved dem hos den Hørende. «Det er Taabelighed at bære sig saaledes ad» betyder først og fremmest «det er en Virkning af Taabelighed»; men Meningen kan ogsaa være «det er et Tegn, et Beviis paa Taabelighed». «Hvad er det for en Larm?» betyder først og fremmest «hvoraf kommer denne Larm?» men Meningen kan ogsaa være «hvad betyder den Larm? hvad skal den Larm sige?» Thi hvad der i den reale Sammenhæng er Virkning af Noget, er i den logiske Sammenhæng Beviis paa det, der har fremkaldt Virkningen. Naar Solen gaaer op, bliver det lyst; derfor slutter man igjen, naar man vaagner og seer, at det er lyst, at Solen maa være gaaet op, osv. Og dette samme Forhold foreligger netop ogsaa i det Sted af Kriton, der er Gjenstand for vor Undersøgelse. Mængdens Magt er i Realiteten det først Existerende, det, hvoraf den givne Situation er fremgaaet; men det logiske Prius er selve denne givne Situation, og af den slutter man, at Mængden har denne Magt. Jeg kan her nøies med disse korte Antydninger, da jeg har behandlet hele dette eiendommelige Gjensidighedsforhold mellem den reale Grund og 1 Nord. tidskr. f. filol. Ny række VIII S. 269 ff.