Om Sætningsforbindelsen i Plat. Krit. p. 44 D. 75 ved dem og netop gjerne vilde skjule, men som Faderen slutter sig til af Ordene, saa Forholdet atter her ved συνἰέναι er ganske det samme som ved σκοπεῖν, εὑρίσκειν OS συμβάλλειν: Amyntas forstaaer Sønnens Ord i Egenskab af Indicier for Sønnens Hensigt, og han forstaaer af Sønnens Tale, at han har Ondt i Sinde. Men hermed staae vi da atter umiddelbart ved Tankeforbindelsen i Stedet af Kriton; kan man sige συγίημί σου τοὺς λόγους, ὅτι ἐϑέλεις ποιέειν τι γεώτερον, Maa man ogsaa kunne sige ῥάδιον συνιέναι τὰ Aaοόντα, ὅτι οἵ πολλοὶ οἷοί T εἰσὶ μεγάλα κακὰ ἐξεργάζεσϑαι, OS δῆλά ἔστι τὰ παρόντα, som der staaer hos Platon, er jo efter Betydningen ikke Andet end netop ῥάδιον συνιέναι τὰ παρόντα. Selve Adjectivet δῆλος findes maaskee ellers ikke i denne Forbindelse, men det er da heller ikke nødvendigt, naar vi have de tilsvarende Verber; desuden finder man i alt Fald andre Adjectiver, som i Betydning komme δῆλος meget nær, i ganske lignende Forbindelser. Saaledes Adjectivet εὐξύνετος Bur. Iph. Taur. 1092, hvor Choret, der klager over sin Ud- ‘lændighed, sammenligner sig med lisfuglen — efter Sagnet den forvandlede Aiolosdatter Alkyone, Keyx’ Hustru —, som synger sin klagende Sang: εὐξύνετον ξυγετοῖς βοάν, ὅτι πόσιν κελαδεῖς ἀεὶ μολπαῖς, ordret «et Skrig, som for Forstandige er let at forstaae, at du qvæder om din Ægtemage», og Adjectivet εὐσύμβλητος Herod. VII, 57, hvor der fortælles om et Jertegn, der skete i Xerxes’ Hær efter Overgangen over Hellesponten, og som Xerxes ikke ændsede καίπερ εὐσύμβλητον ἐόν, nemlig at en Hoppe fødte en Hare, og hvor der saa tilføies: εὐσύμβλητον ὧν τῇδε τοῦτο ἐγένετο, ὅτι ἔμελλε μὲν ἐλᾶν στρατιὴν ἐπὶ τὴν λλάδα Ξέρξης ἀγαυρότατα καὶ μεγαλοπρεπέστατα, ὀπίσω δὲ πεοὶ ἑωυτοῦ τρέχων ἥξειν ἐς τὸν αὐτὸν χῶρον. Forbindelsen er lidt fordunklet ved det forudskikkede antydende τῇδε «saaledes», hvortil Bisætningen kan siges at staae i Apposition; men forresten svarer den ganske til Forbindelsen i Arist. Vesp. 50, kun at der istedenfor ἐναργὲς συμβαλεῖν her staaer det sammensatte Adjectiv εὐσύμβλητον". Der kan her tilføies en Analogi, som yderligere viser, hvor naturlig en saadan Sætningsforbindelse i det Hele faldt Grækerne. Ogsaa efter Frygtsverber med Object finde vi en epexegetisk Gjenstandssætning med