78 (ΟΡ. Christensen Schmidt: Om Sætningsforb. i Plat. Krit. p. 44D. som en Epexegese; men da ogsaa ved denne Sætningsstilling den tilføiede Bisætning tjener til nærmere at bestemme det substantiviske Begreb i Hovedsætningen, til at betegne den specielle Side deraf, som man skal tænke paa, bliver Forskjellen mellem disse to Opfatningsformer i Realiteten forsvindende. Forholdet er i det Væsentlige det samme, som i det saakaldte σχῆμα za ὅλον καὶ μέρος (κύσσε δέ μιν κεφαλήν o. 1.) den anden Accusativs Forhold til den første; ogsaa dette præsenterer sig nærmest som en indskrænkende Åpposition og betegnes blandt Andre af Krüger (gr. Spr. II ξ 46, 16) som epexegetisk, medens Madvig (gr. Ordf. § 31 a Anm. 2) omtaler det i Forbindelse med Accusativ brugt som Henseendesbetegnelse. Men til hvilken grammatisk Kategori man nu end troer lettest og rettest at kunne henføre det paagjældende Phænomen, Eet, troer jeg, staaer fast, at saaledes talte Grækerne, og med denne Taleform forbandt de en meget god og fornuftig Mening, saa at man ikke tillægger Platon nogensomhelst Forsyndelse enten mod græsk Sprogbrug eller mod sund Menneskeforstand ved at lade ham have skrevet i Kriton p. 44 D, saaledes som Haandskrifterne vidne: αὐτὰ δὲ δῆλα τὰ παρόντα νυνί, ὅτι οἷοί T εἰσὶν οἱ πολλοὶ οὐ τὰ σμικοότατα τῶν κακῶν ἐξεογάζεσϑαι, ἀλλὰ τὰ μέγιστα σχεδόν, ἐάν τις ἐν αὐτοῖς διαβεβλημένος ἢ]. In Tacitum. Ab exc. d. Aug. VI 51. etiam frater eius (Tiberii) Drusus prosperiore civium amore erat.) Verba q. s. prosperiore amore nec satis eleganter et parum clare posita sunt, ut etiam apud Tacitum, scriptorem exquisitissimis quibusque sermonibus maxime gaudentem, offensionem iustam habeant. Rescribendum esse videtur aut prosperior aut rumore, quorum hoc praetulerim; cf. XV 48: claro apud vulgum rumore erat. Car. Hude.